Samtidskunst på Københavns Museum

Hvorfor samtidskunst på et museum, der formidler Københavns historie, tænker du måske? Samtidskunsten kan være med til at skabe sprækker i den ramme, som det kulturhistoriske museum udgør. Et overraskende element, der åbner den besøgendes blik for sammenhænge og overlappende fænomener i fortid og nutid. På den måde tilfører kunsten nye dimensioner og refleksioner til de udstillede genstande og overordnede temaer.

På Københavns Museum udvikler vi løbende værker og samarbejder – og lader samtidskunstnere kaste nye blikke på vores udstillinger og samling. 

Lige nu kan disse værker opleves på Københavns Museum:

Gudrun Hasle // Du tog min hånd (2026)

Gudrun Hasle er billedkunstner og har, siden hun debuterede fra Det Kongelige kunstakademi i 2008, skabt kunst ud fra sin ordblindhed og personlige liv. Stavemåden i hendes værker er, som hun selv oplever ordene - fulde af stavefejl. Ordblindheden er således ofte et omdrejningspunkt og greb i værkerne.

Til udstillingsrummet "Kampen om byen", der handler om aktivistbevægelser i København – fra Slumstormere til BZ-Bevægelsen, har Hasle skabt værket ”Du tog min hånd”. Det er et tekstbaseret værk, der er udført som et loftsmaleri i rummet med blå, håndskrevet tekst. Teksten fortæller hendes personlige historie, om hvordan hun sammen med en veninde som ung løber gennem byen om natten, smadrer bilruder med jernrør og leder efter et sted at købe cigaretter. Til sidst ender de med at sidde på toppen af et klatrestativ på en legeplads.

Værket taler direkte ind i rummets tematik, og giver et personligt, kunstnerisk og nutidigt blik – og skaber en følelsesmæssig forbindelse mellem værk, historien der formidles på museet og beskueren. Dét at give en kunstner lov til, at male sit værk på museets loft, understreger hele temaet om aktivisme – hvem har ret til byen og til historien? Og hvilke historier fortælles der i det museale rum?

Gudrun Hasle om værket

”På øverst etase på Københavns Muserum, er der et lille rum, hvor histiorger og slumstomer/bz bevælsens histiorge. Jeg vil garne male en lang tækst på lofted, der helner om mig og min venende. Hvordan vi løber genem byen, med et jarnrør og smader bilruder. Hvordan vi en anden nat leder efter et sted og købe sigerater, hvordan lyset er, vi ser en rav og tilsist setter os på topen at et klaterstativ.”

Værket er støttet af Ny Carlsbergfondet.

Gudrun Hasle // Jeg flaer kun i kårder tid (Marts 2026)

”Jeg flaer kun i kårder tid” er et glasmaleri i museets ankomsthal lavet på et vindue ud mod gaden. Når man står i museets store forhal, er det første man ser en stor glasmosaik af kunstneren Agnes Slott-Møller, der forestiller hende selv med sin lille datter i armene omringet af andre kvinder. Glasmosaikken er lavet til huset, der fungerede som Overformynderi fra 1896. Overformynderiet var en institution der varetog umyndige mennesker formuer – herunder forældreløse børn og kvinder. Agnes Slott-Møller har således skildret sig selv blandt de umyndige. Spædbarnet i hendes favn er hendes datter, der døde kort forinden – og mosaikken er dermed også et minde om hende.

Gudrun Hasles værk bliver skabt til et vindue i ankomsthallen – et par trappetrin længere nede – til venstre for Agnes Slott-Møllers glasmosaik og værkerne kommer dermed til at referere til hinanden. To forskellige kvindeskildringer, der på tværs af tid flettes sammen. Gudruns værk er nemlig også et slags selvportræt. Det er et glasmaleri der forestiller en krop der falder - skabt af ord. Teksten kommer til at forholde sig både til husets- samt Agnes’ historie samtidig med det fortæller om Gudruns liv, følelser og forbundethed med København. Værket handler også om depression og et ønske om at give slip på livet.

Gudrun Hasle om værket 

”Jeg flaer kun i kårder tid. Er et værk maled, med glasmaling. dirakte på et vindusparti beståne at 6 venduesglas, i fårhalen til Københavns Muserum. Når man står i fårhelen kan man, se der et gamelt glasmusaik laved af Agnes Slott-Møller. Værked kommer til at forholdesig til hendes værk og huset histiorge. Samtide med at det for fortælder en del af min histiorge, mine følser, fra den tid hvor jeg følte mig tæt forbådne med København/Norvæst. Værked er en siolet af en krop, der faler. Siloeten er danen ud af ord. Ordne en tækst om ønsked om at lade sig slepe, under en depration, men samtide ikke at kunne gøre det helt.”

Værket er støttet af Ny Carlsbergfondet

Jakob Kirkegaard // Naufragium (2025)

Den danske lydkunstpionér Jacob Kirkegaard har skabt et lydværk Naufragium (latin for skibsvrag) til et af museets permanente udstillingsgallerier, der omhandler havnen og hovedstadens historie i perioden 1400-1600. Hovedgenstanden i udstillingsrummet er et fjorten meter langt skibsvrag fra 1400-talletVærket tager os med under overfladen, ned i en anden tid og verden. Med havet som metafor for det underbevidste skaber Naufragiums lydbillede en sansemæssig forbindelse til skibet. Kirkegaard arbejder altid med egne optagelser, og har for at komponere dette værk blandt andet indsamlet lyde fra dybet i Københavns Havn og vind fra sejlene på historiske skibe foruden lyden af Venedig.

Værket er støttet af Ny Carlsbergfondet, Det Obelske Familiefond og Augustinusfonden.

Peter Callesen // Tankegange (2020)

Udstillingsrummet ”Ordenes Magt”  handler om litteraturens, læsningens, anmelderiets og forfatternes København med fokus på 1700- og 1800-tallets læserevolution. Perioden var præget af en forandring af læsevanerne og bogmarkedet, der var med til at forme en ny litteratur og en ny type forfattere som Johannes Ewald, Charlotte Dorothea Biehl, Adam Oehlenschläger og Søren Kirkegaard. I rummet har kunstneren Peter Callesen skabt et værk, der udforsker forholdet mellem byen, kommunikationen, læseren og forfatteren på tværs af tid og aktualiserer rummets tematikker. Til rummet har Peter Callesen skabt en installation som tager udgangspunkt i en række Søren Kierkegaard citater kombineret med et bykort over det indre af København fra 1855. Værket er skabt som en afdækning af rummets største hvælvede vindue, hvori i der er udspændt fire lag papir. I de yderste 2 lag er skåret bl.a. citater, et bykort, og forskellige arkitekturer. Nogle af de udskårne bogstaver er igen limet oven på gaderne, som et femte lag, mens andre bevæger sig uden for vinduets ramme ud på væggene i rummet.

Peter Callesen arbejder gennemgående med eksistentielle narrativer udformet i formater som performance, skulptur, tegning eller papirklip. Motiverne og temaerne er inspireret af myter og dramaer, som vi kender dem fra eventyr, religioner og andre arketypiske fortællinger, og transformeres hos Callesen til naturstridige, absurde og skæbnesvangre situationer. I sine seneste værker har Peter specifikt arbejdet med, hvordan man materialiserer sproget.

Peter Callesen om Tankegange

”Det er stærkt inspireret af Kierkegaards vane med og glæde ved at vandre rundt i Københavns gader, mens han tænkte og filosoferede. ”Tab for alt ikke lysten til at gå: Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til. Og går fra enhver sygdom; Jeg har gået mig mine bedste tanker til”, skrev Kierkegaard. Titlen Tankegange, er også en direkte reference til dette citat. Jeg ser de udskårne bogstaver som en slags fodspor, der bevæger sig rundt i Københavns gader.”

Værket er støttet af Spar Nord Fonden og 15. Juni Fonden 

Huskmitnavn (2020)

HuskmitNavn har udført et værk i det område, der forbinder museets indgangsområde til den forhøjede kælder i museets nordfløj. Den hvælvede kælder i nordfløjen danner ramme om museets modtagelse af børn og unge fra vuggestue til og med ungdomsuddannelser. HuskmitNavns værk i det centrale mellemrum mellem museumsindgang og skoletjeneste forholder sig til det man kan kalde ”byens musealisering”, som er i overensstemmelse med skoletjenestens fokus på at give børn og unge indblik i og gøre dem til deltagere i de arbejdsmetoder og processer, som kendetegner arbejdet bag kulisserne i et bymuseum. Børn og unge involveres i alt fra undersøgelse af arkæologiske fund til bevaringsarbejde og formidling af byens materielle kulturarv og tager hermed del i de processer der foregår, når et museum forandrer ting til genstande i et museum. HuskmitNavns værk understøtter forbindelsen mellem de læreprocesser, som foregår i den hvælvede kælder og dem, som foregår i museets øvrige funktions- og udstillingsrum.

HuskmitNavn har de seneste 10 år udstillet flittigt i både ind- og udland og har med afsæt i gadekunst og graffiti banet sig vej til kunstmuseer og gallerier. Senest har hans værker været udstillet på blandt andet ARoS og i New York, og han har stået for en gennemgribende udsmykning af Københavns nye kulturhus Biblioteket i Københavns Nordvest-kvarter.

I HuskMitNavns værker kan man opleve de ofte oversete og marginaliserede dele af befolkningen, steder og hverdagssituationer, som er en del af vores virkelighed, men som vi ikke altid ser.

Udsmykningen er støttet af Spar Nord Fonden og 15. Juni Fonden