Kongens Nytorv-udgravningen

De arkæologiske udgravninger ved Kongens Nytorv har givet en helt unik mulighed for at undersøge og dokumentere, hvordan dette sted blev brugt i forhistorien. Var den kystnære beliggenhed også vigtig for fortidens mennesker, og hvordan udviklede byen København sig gennem middelalderen og frem til i dag? Med de arkæologiske fund opstår ny viden om den gamle bymur, voldgravene og andre fæstningsanlæg, og vi kan få indsigt i Københavns østligste kvarterer og veje.

Under udgravningerne i første halvår af 2012 arbejdede arkæologerne på at finde rester af Christian IV's bastionsanlæg og få viden om størrelsen på den tilhørende voldgrav. De ville prøve at finde broen, der strakte sig over voldgraven i middelalderen og renæssancen og finde ud af, om Østerport var forsynet med en port på ydersiden af voldgraven. Endelig var der problematikken omkring bebyggelsen udenfor voldene, som man næsten intet vidste om. Arkæologerne var også spændte på, om de ville finde begravelser i området, fordi Holmens Kirkes tidligere kirkegård lå her i tiden 1628-1666.

Beboet allerede i 1100-tallet

Efter mere end halvandet års arkæologiske undersøgelser ved Kongens Nytorv, sluttede arkæologerne fra Københavns Museum den første del af udgravningsprojektet tilbage i september 2011. Siden har de arbejdet med at analysere de mange resultater og få overblik over fundene. Der foreligger dog allerede væsentlige resultater, hvoraf flere var synlige for alle de mange, som kom forbi hullerne på Kongens Nytorv eller deltog i en af de daglige rundvisninger.

Mod forventning viste det sig, at det middelalderlige Østerport og den tilhørende befæstningsmur lå næsten lige under asfalten, et enkelt sted kun 60 cm under gaden, hvor de havde fået lov til at ligge i fred i mere end 600 år. At anlægget viste sig at være så velbevaret overraskede arkæologerne særdeles positivt. Men ikke nok med det, som en ekstra bonus viste det sig, at der under en del af befæstningsmuren gemte sig rester af et højmiddelalderligt palisadeværk - byens ældste befæstningsfase, der var bygget i træ. En del af det træ, der indgik i palisaden, er naturvidenskabeligt dateret til 1200-tallet.Derudover blev der fundet matrikelskel, der bekræfter, at området var beboet tilbage fra i hvert fald 1100-tallet. Det bekræfter fundene af huse, en smedje, vejforløb m.v. også.

Gruber til friske fisk

I udgravningernes sidste uger blev der fundet ikke mindre end tre lerforede gruber (huler) gravet ned i undergrunden. Der er tale om såkaldte "lerbotnar", der primært kendes fra udgravninger langs den svenske vestkyst. Det drejer sig om gruber, der har været anvendt til håndtering af fisk på større fangststeder, evt. i forbindelse med forarbejdning eller opbevaring. I en af gruberne fandt vi to uforarbejdede sild,  der havde fået halerne bundet sammen.

Fra udkant til centrum

Kongens Nytorv er i dag en af de største og mest centrale pladser i København med gader, der strækker sig mod alle byens hjørner. Den blev bygget i slutningen af 1600-tallet og var omsluttet af palæer. På midten af pladsen står en rytterstatue af manden bag anlægningsarbejdet - Kong Christian 5 (1670-1699).

Da den blev anlagt for omkring 300 år siden, lå Kongens Nytorv i byens østligste udkant. Men hvad der fandtes uden for voldene, ved vi stadig ikke meget om.

Bebyggelse siden vikingetiden

Udgravningerne i 2010-2012 var ikke første gang Københavns Museum brækkede asfalten op under Kongens Nytorv. Ved anlæggelsen af metroen i 1990'erne udførte museet en stor udgravning, der førte til spektakulære fund. Blandt andet viste udgravningerne dengang, at der helt siden vikingetiden (ca. 800-1050) havde været bebyggelser på området, og arkæologerne fandt rester efter bymuren og voldgraven fra forskellige tider.

Klik på filerne herunder, hvis du vil downloade og læse den kulturhistoriske rapport (på engelsk), der blev udarbejdet efter udgravningerne.