Særudstilling: LYDEN AF KØBENHAVN - støj, stemmer og stilhed 1800-1920

Trafikstøjens konstant snurrende underlægningsmusik, hvin fra Tivolis forlystelser, brandbilernes sirener, cykleklokkernes ring, metrodørenes bip og drøn fra byggeriets spunshamre.  De mest ikoniske lyde bliver til lydmærker, hvis klange og melodier er unikke for København. Som Rådhusklokkernes melodiske klokkespil, der markerer døgnets gang og samtidig ringer nytåret ind for hele nationen. 

I maj 2025 åbner Københavns Museum særudstillingen Lyden af København – Støj, stemmer og stilhed. Udstillingen sætter lyd og lytning i centrum for udstillingsoplevelsen med særlig vægt på 1800-tallets København – en periode i byens historie, hvor byen forvandlede sig fra en sammentrængt fæstningsby til en moderne, industrialiseret og pulserende metropol. København mere end firdoblede sin størrelse og blev både mere larmende og præget af voksende støjfølsomhed. Der opstod nye idealer om retten til ro og om hjemmet som rum for rekreation og familiesamvær. I begyndelsen af århundredet klagede borgerne over larmen fra gadeskrål, vognrummel, kirkeklokker og kuskenes piskesmæld. Med industrialiseringen blev byen mere støjende end nogensinde og nye lyde fra fabriksfløjter og sporvognsklokker skar igennem byens rum. Industri og byudvikling gav bylivet en anden klang og skabte en ny forståelse af, hvad det ville sige at være københavner.  

Udstillingen er opbygget i tre spor. I Støj bevæger du dig igennem 1800-tallets by og oplever lyden af havnen, fabrikken, nabolaget, sporvognen, Tivoli, banegården og Rådhuspladsen, og får undervejs indblik i skiftende definitioner af støj.

I Stemmer rettes fokus i stedet mod byens materialitet og de lydgivere, der aktivt udnyttede byens mure, gader og rum som forstærker. Fra gadehandlende, hvis skrål igennem århundreder var tilpasset det omgivende byrum. Til de klokker, gong-gong ’er, trompeter, trommer og andre lydgivere, der igennem tiden er blevet brugt til kommunikation og magtdemonstrationer.

I Stilhed sættes spot på kampen for stilhed som modsætning til byens støj og til brugen af stilhed som magtmiddel. Under indtryk af metropolens sansebombardement søgte mange borgere frivilligt tilflugt for støjen i parker, villakvarterer og på kurbadesteder. Andre borgere blev derimod påtvunget stilhed, der både var udtryk for dannelse og magtudøvelse. Lyt til stilheden i kroppen, parken, skolen og fængslet.

Udstillingen inviterer publikum til at åbne deres ører for lyden af nutidens by og den bylyd, der er gået tabt.  I 1800-tallet gennemgik københavnernes forhold til lyd og lytning en dramatisk forandring. Stetoskopet, telegrafen, fonografen og telefonen, gjorde hidtil uhørte lyde i kroppen og verden hørbare og forvandlede samtidig lyd til noget, der kunne optages, gemmes og lyttes til forskudt af tid og rum. En form for lytterevolution. I dag er vi igen midt i en lytterevolution, hvor videnskab, teknologi og lydkunst flytter grænserne for, hvordan lytter til verden, byen og os selv. Via smartphones, podcasts, musiktjenester, ear pods og støjreducerende hovedtelefoner vælger vi selv soundtracket til vores liv. Men måske skulle du tage høretelefonerne af og lytte til Lyden af København? Den gemmer på flere nuancer, end du tror. 

I forbindelse med udviklingen af udstillingen har Københavns Museum samarbejdet med Center for Døve og en række udsatte unge med svær hørenedsættelse. Som en del af udstillingens outro udstilles bl.a. et såkaldt cochlear implant (CI), som svært hørehæmmede en form for kunstig hørelse. Selvom det umiddelbart lyder mirakuløst, er teknologien ikke uden problemer. I nogle tilfælde risikerer den nemlig at udelukke døve fra at lære tegnsprog og derigennem indgå i et fællesskab med andre døve. Læs mere her: link til tekst om denne problematik.