En baggårds hemmeligheder
Forskningsprojektet En baggårds hemmeligheder har med udgangspunkt i 34 latriner fundet under udgravninger på Købmagergade kastet nyt lys over københavnernes håndtering af affald, indretning af baggårde og deres adfærd i en voksende by i 1500- og 1600-tallet.
Da Københavns Museum i 2019-2020 gennemførte udgravninger på Købmagergade 44-46 og 50 dukkede 34 latriner fra renæssancen op. Fundet af latriner er ikke i sig selv en sjældenhed, men det er yderst sjældent, at man indenfor byarkæologien finder så mange latriner på samme lokalitet og fra samme periode. Den sammenhængende gruppe af latriner, der kan dateres over mere end hundrede år, fortæller en historie om tilrettelæggelsen af latriner i en københavnsk baggård over tid og rummer samtidig en guldgrube af informationer om det dagligliv, der udspillede sig i ejendommene omkring latrinerne. Herunder deres forbrug, sundhedstilstand og spisevaner, men også sociale skel og restriktioner på brugen af de forskellige latriner på matriklerne.
Samtidig fortæller latrinerne også i et mikroperspektiv om Københavns vækst i perioden, hvor befolkningen voksede fra ca. 5000 ved indgangen til 1500-tallet til næsten 60.000 indbyggere ved udgangen af 1600-tallet. Tilstrømningen af mennesker fra nær og fjern og sameksistensen af mange aktiviteter i byen skabte pladsmangel og nye udfordringer i forhold til bl.a. hygiejne og affaldshåndtering, hvilket afspejles i fundmaterialet.
Affald allevegne
Omtrent to meter under gadeniveau fandt vi resterne af renæssancens baggårde. Gårdarealerne var fyldt med strukturer og spor efter affald og affaldshåndtering. Staldgrøfter fyldt med hø, møddinger, hår fra opstaldede dyr, fluepupper i tusindvis, og beboernes minilossepladser fyldt med bl.a. ødelagte keramikstel, glas, sko og køkkenaffald. Dertil fandtes over 30 latriner, der dels indeholdt intakte fækalielag, som de var beregnet til, men også andre former for affald fra en sekundær brugsfase. De mange latringruber var ikke i brug samtidig, men afløste hinanden og giver mulighed for at kortlægge deres biografier og eksistensforløb. Baggården var samlet set et ildelugtende sted med meget aktivitet i form af forskellige håndværk og havebrug og hvor kvæg, grise, høns mv. færdedes side om side med menneskerne.
Ny viden om livet i renæssancen
Ved at se på fortidens materielle spor som rester af socialt betydende handlinger har projektets forskere undersøgt, hvordan latringruberne og de deri fundne genstande, planter, insekter, parasitter og pollen kunne belyse ovennævnte problemstillinger og kaste nyt lys over hverdagslivet i renæssancens København. Projektet blev gennemført af en kernegruppe af arkæologer fra Københavns Museum og i et tværvidenskabeligt samarbejde med forskere og specialister fra Globe Institute i København, Nationalmuseet, Moesgaard Museum og University College i London. Der blev gennemført makrofossil-, insekt-, parasit-, pollen-, og XRF-analyser samt zoologi, mikromorfologi, C14-dateringer og ZooMS på udtagne prøver fra latrinerne. Projektets forskere kortlagde desuden baggårdens organisation samt aktiviteter, forbrugsmønstre og sundhedsforhold hos de mennesker, som levede og virkede på matriklen. Det gav mulighed for at lave komparative analyser af de lokale latriner, men også af latriner andre steder i København. Resultaterne blev perspektiveret med udblik til resten af Danmark og Nordeuropa.
Konklusioner
Affaldssortering: Indbyggerne i renæssancens Købmagergade 44-46 og 50 har - set ud fra latrinernes lag og anvendelse - helt bevidst affaldssorteret. Latrinernes brugsfaser indeholder således stort set ingen eller kun mindre stykker af genstande og tjente således hovedsageligt deres primære formål. I 1500-tallet blev der deponeret affald lige ved siden af i de to lange staldgrøfter. Storfragmenterede og uorganiske affaldstyper blev sorteret fra, så de ikke havnede i latrinerne. Formentlig fordi latrinen blev genanvendt som gødning i oplandet, som det kendes fra andre danske og europæiske byer. Men også for at øge brugstiden af den enkelte latrin: sand, aske, hø og halm f.eks. blev tilført for at øge forrådnelsesprocessen og holde latrinen tør.
Hygiejneforhold: Ved at holde latrinerne tør, har man bevidst holdt dem fri for insekter, som kunne sprede sygdomme. Beboerne har dog tydeligvis haft maveproblemer i ny og næ, da der fandtes bændelorm, piskeorm og spoleorm i fækalielagene, hvortil beboerne har spist forskellige madvarer, der kunne afhjælpe disse maveproblemer. Man har selv haft mulighed for at kunne gro sine grøntsager, frugter og bær, samt at dyrke forskellige urter i en køkkenhave til madlavning og som medicin i baggården. Dele af latrinfylden blev anvendt direkte i egen have som gødning, som førte til fornyet smitte med parasitterne, hvis æg bliver indtaget ved forurenede fødevarer. Hyldeblomsttræer ser ud til at have været anvendt til at dæmpe for latrinernes og anden affalds stank i baggården, især i de varme sommermåneder, hvor hyldeblomsttræerne har blomstret og udsendt deres karakteristiske parfumerede dufte. Der fandtes samtidig svin, høns og kvæg, som kunne brødføde beboerne med kød, æg og mælk. Muligvis foregik der også dele af tekstilforarbejdning i et mindre omfang, mens man også bryggede øl og udførte reparationer af lædergenstande. Tilsammen antyder det, at folk søgte at være så uafhængige som muligt.
Social differentiering: Det ser ud til at latrinerne i Købmagergade især blev benyttet af det bedre borgerskab, mens de lavere sociale samfundslag fandt andre strategier til at komme af med afføring, f.eks. ved offentlige toiletter eller nattepotter, som blev tømt ud på gaden. Det kan vi fremfor alt se ud fra den diæt, der findes spor af i fundmaterialet.
Projektgruppe
Hanna Dahlström, museumsinspektør og arkæolog, ph.d. (projektleder)
Simone Mayer, museumsinspektør og arkæolog
Zenon Topcagic Rosenkvist, museumsinspektør og arkæolog
Stefanie Høy Brink, museumsinspektør og etnolog
Naturvidenskabelige analyser:
Anna Marie Junker Stevnsvig, biolog, Miljøarkæologi og Materialeforskning, Nationalmuseet
Anne Birgitte Gotfredsen, seniorforsker og zoolog, Globe Institute, Section for Geogenetics, Københavns Universitet
Anthony Ruter, seniorforsker og geogenetiker, Globe Institute, Section for Geogenetics, Københavns Universitet
Catherine Jessen, kvartærgeolog og geoarkæolog, seniorforsker, Miljøarkæologi og Materialeforskning, Nationalmuseet
Claudia Baittinger, biolog, Miljøarkæologi og Materialeforskning, Nationalmuseet
Jakob Hansen, ph.d.-studerende, Globe Institute, Section for Molecular Ecology and Evolution, Københavns Universitet
Jesper Petersen, arkæoentomolog og geolog, Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum.
Jonas Bergman, palæoøkolog, Arkeologerna, Stockholm, Sverige
Orla Hylleberg Eriksen, dendrokronolog, Miljøarkæologi og Materialeforskning, dendrokronologisk laboratorium, Nationalmuseet
Peter Steen Henriksen, forsker og arkæobotaniker, Miljøarkæologi og Materialeforskning, Nationalmuseet
Radoslaw Grabowski, botaniker, ph.d., Miljøarkæologi og Materialeforskning, Nationalmuseet
Richard I. Macphail, Dr., honorary senior research fellow, Institute of Archaeology, University College, London, UK
Tomasz Goslar, Poznań Radiocarbon Laboratory, Adam Mickiewicz University, Polen
Resultater
Dahlström, Hanna, Simone Mayer og Zenon Topcagic Rosenkvist: “Tales of Urban Life seen from the bottom of a latrine - A study of latrines as hubs in the social-ecological system of Renaissance Copenhagen”, Journal of Postmedieval Archaeology, 2025 (forthcoming.)
Forskningsrapport - se pdf-fil herunder
Simone og Zenon er desuden interviewet om projektet til Kulturen på P1, 22. september 2022: https://www.dr.dk/lyd/p1/kulturen-pa-p1/kulturen-2022-09-19/44:32
Radio 4, 10. Maj 2023: "Morgenrutinen: 30 lokummer og én enkelt kongelort?": https://radio4.dk/podcasts/morgenrutinen/30-lokummer-og-en-enkelt-kongelort