En baggårds hemmeligheder

Forskningsprojektet En baggårds hemmeligheder har med udgangspunkt i 34 latriner fundet under udgravninger på Købmagergade kastet nyt lys over københavnernes håndtering af affald, kadavere og fækalier i 1500- og 1600-tallet.

Da Københavns Museum i 2019-2020 udgravede grunden bag Købmagergade 44-46 og 50 dukkede 34 latriner fra renæssancen op. Fundet af latriner er ikke i sig selv en sjældenhed, men det er yderst sjældent, at man indenfor byarkæologien finder så mange latriner på samme lokalitet. Den sammenhængende gruppe af latriner, der kan dateres over mere end hundrede år, fortæller en historie om tilrettelæggelsen af latriner i en københavnsk baggård over tid og rummer samtidig en guldgrube af informationer om det dagligliv, der udspillede sig i ejendommene omkring latrinerne. Herunder deres forbrug og spisevaners forandring over tid, men også sociale skel og restriktioner på brugen af de forskellige latriner på matriklerne. 

Samtidig fortæller latrinernes også i et mikroperspektiv om Københavns vækst i perioden, hvor befolkningen voksede fra ca. 5000 ved indgangen til 1500-tallet til næsten 60.000 indbyggere ved udgangen af 1600-tallet.Tilstrømningen af mennesker fra nær og fjern og sameksistensen af mange aktiviteter i byen skabte pladsmangel og nye udfordringer i forhold til bl.a. hygiejne og affaldshåndtering, hvilket afspejles i fundmaterialet.

Affald allevegne

Omtrent 2 meter under gadeniveau fandt vi resterne af renæssancens baggårde. Gårdarealerne var fyldt med strukturer og spor efter affald og affaldshåndtering. Staldgrøfter fyldt med hø, møddinger, hår fra opstaldede dyr, fluepupper i tusindvis, og beboernes minilossepladser fyldt med bl.a. ødelagte keramikstel, glas, sko og køkkenaffald. Dertil fandtes over 30 latriner, der dels indeholdt intakte fækalielag, som de var beregnet til, men også andre former for affald fra en sekundær brugsfase. De mange latringruber var ikke i brug samtidig, men afløste hinanden og giver mulighed for at kortlægge deres biografier og eksistensforløb. Baggården var samlet set et ildelugtende sted, hvor kvæg, grise, høns mv. færdedes side om side med menneskerne. 

Ny viden om livet i renæssancen

Ved at se på fortidens materielle spor som rester af socialt betydende handlinger har projektets forskere undersøgt, hvordan latringruberne og de deri fundne genstande, planter, insekter, parasitter og pollen kunne belyse ovennævnte problemstillinger og kaste nyt lys over hverdagslivet i renæssancens København. Projektet blev gennemført af en kernegruppe af arkæologer fra Københavns Museum og i et tværvidenskabeligt samarbejde med forskere og specialister fra Globe Institute i København og University College i London . De gennemførte bl.a. makrofossilanalyse, insektanalyse, zoologi, parasitanalyse, geokemisk analyse, 2 C14-dateringer, pollenanalyser på udtagne prøver fra latrinerne. Projektets forskere kortlagde desuden baggårdens organisation samt aktiviteter, forbrugsmønstre og sundhedsforhold hos de mennesker, som levede og virkede på matriklen. Det gav mulighed for at lave komparative analyser af de lokale latriner, men også af latriner andre steder i København. Resultaterne blev perspektivet med udblik til resten af Danmark og Nordeuropa. 

Konklusioner

Affaldssortering: Indbyggerne i renæssancens Købmagergade 44-46 og 50 har - set ud fra latrinernes lag og anvendelse - helt bevidst affaldssorteret. Latrinernes brugsfaser indeholder således stort set ingen eller kun mindre stykker af genstande og tjente således hovedsageligt deres primære formål. I 1500-tallet blev der deponeret affald lige ved siden af i de to lange staldgrøfter. Storfragmenterede og uorganiske affaldstyper blev sorteret fra, så de ikke havnede i latrinerne. Formentlig fordi latrinen blev genanvendt som gødning i oplandet, som det kendes fra andre danske og europæiske byer. 

Hygiejneforhold: Beboerne har tydeligvis haft maveproblemer i ny og næ, da der fandtes bændelorm, piskeorm og spoleorm i fækalielagene, hvortil beboerne har spist forskellige madvarer, der kunne afhjælpe disse maveproblemer. Man har selv haft mulighed for at kunne gro sine grøntsager, frugter og bær, samt at dyrke forskellige urter i en køkkenhave til madlavning og som medicin. Hyldeblomsttræer ser ud til at have været anvendt til at dæmpe for latrinernes og anden affalds stank i baggården, især i de varme sommermåneder. Der fandtes samtidig svin, høns og kvæg, som kunne brødføde beboerne med kød, æg og mælk. Muligvis foregik der også dele af tekstilforarbejdning i et mindre omfang, mens man også bryggede øl og udførte reparationer af lædergenstande. Tilsammen antyder det, at folk søgte at være så uafhængige som mulig. 

Social differentiering: Det ser ud til at latrinerne i Købmagergade især blev benyttet af det bedre borgerskab, mens de lavere sociale samfundslag fandt andre strategier til at komme af med afføring, f.eks. ved offentlige toiletter eller nattepotter, som blev tømt ud på gaden. Det kan vi fremfor alt se ud fra den diæt, der findes spor af i fundmaterialet.

Projektgruppe

Hanna Dahlström, museumsinspektør og arkæolog, ph.d. (projektleder)

Simone Mayer, museumsinspektør og arkæolog

Zenon Topcagic Rosenkvist, museumsinspektør og arkæolog

Stefanie Høy Brink, museumsinspektør og etnolog

Naturvidenskabelige analyser:

Anthony Ruter, seniorforsker og geogenetiker, Globe Institute, Københavns Universitet

Jakob Hansen, ph.d., Globe Institute, Københavns Universitet

Richard I. Macphail, senior research fellow, Institute of Archaeology, University College, London, UK

Resultater

Dahlström, Hanna, Simone Meyer og Zenon Topcagic: Tales of Urban Life from a Renaissance Backyard - A study of latrines as hubs in the social-ecological system of Renaissance Copenhagen”, Journal of Postmedieval Archaeology, 2025 (forthcoming.) 

Forskningsrapport - se pdf-fil herunder

Simone og Zenon er desuden interviewet om projektet til Kulturen på P1, 22. september 2022: https://www.dr.dk/lyd/p1/kulturen-pa-p1/kulturen-2022-09-19/44:32

Radio 4, 10. Maj 2023: "Morgenrutinen: 30 lokummer og én enkelt kongelort?": https://radio4.dk/podcasts/morgenrutinen/30-lokummer-og-en-enkelt-kongelort