En baggårds hemmeligheder – latriner som kilde til livsvilkår og urbant miljø i renæssancens København
Udgravninger i 2019-2020 på Købmagergade 44-46 og 50 har resulteret bl.a. i fundet af omtrent 30 latriner i baggårdene fra renæssancen. Fundet af latriner er ikke en sjældenhed, da de findes med jævne mellemrum rundt om i byen. Det er dog yderst sjældent at finde så mange latriner på samme lokalitet. Latrinerne er, for arkæologien, en guldgrube af informationer af de mennesker, der levede i husene omkring baggårdene og som benyttede sig af latrinerne. Med fundet af de mange latriner får vi derfor en unik mulighed for at undersøge, hvordan baggårdsmiljøet tog sig ud tilbage i 1500-1600-tallet, hvordan det var opdelt mellem matriklerne og hvad der skulle finde plads i baggården samt hvem der færdedes i den.
I 1600-tallet voksede København til den klart største by i Danmark. Tilstrømningen af mennesker fra nær og fjern og sameksistensen af mange aktiviteter i byen skabte pladsmangel og nye udfordringer i forhold til bl.a. hygiejne og affaldshåndtering.
Affald allevegne
Omtrent 2 meter under gadeniveauet fandt vi resterne af renæssancens baggårde. Her fandtes staldgrøfter fyldt med hø, mødding, hår fra opstaldede dyr, fluepupper i tusindvis, men også dele af hvad beboerne har skaffet sig af med form af ødelagte keramikstel, glas, sko, køkkenaffald og meget andet. Dertil fandtes over 30 latriner, der dels indeholdt intakte fækalielag. Latrinerne blev først i en sekundær brugsfase fyldt med affaldsmateriale, noget som tyder på at man fulgte visse officielle regelværk eller også sociale, uskrevne regler i forbindelsen med affaldsdeponering. Man kan forestille sig, at baggården i denne tid har været ekstremt ildelugtende, hvor dyr såsom kvæg, grise, høns mv. færdedes side om side med menneskerne. Samtidigt må der have været plads til haver og frugttræer, samt at muligvis lokalt håndværk blev drevet. Det var et miljø vi i nutidens baggårde har bevæget os langt væk fra, hvor man ikke bor klos op ad alles affald.
Affaldshåndtering er et kendt tema for studier af Københavns arkæologi, dog hovedsageligt med andre typer kilder og andre perioder i fokus. Forskningsprojektet ”En baggårds hemmeligheder” vil samle og væsentligt udvikle den viden, som findes om affaldshåndtering og dens sociale præmisser i et langtidsperspektiv.
Ny viden om livet i renæssancen
Ved at se på fortidens materielle spor som rester af socialt betydende handlinger skal vi undersøge både latrinerne og de deri fundne genstande, planter, insekter, parasitter og pollen. De naturvidenskabelige analyser og historiske kilder om livet og vilkårene i renæssancens København vil danne grundlag for tværvidenskabelig forskning. Med en kontekstuel tilgang vil vi sammenligne Købmagergades latriner med hinanden og med latriner andre steder i København. Målet er at berette om den nære hverdag, men også om bymiljøets karakter, om strategier og menneskers livsvilkår i den voksende by. Projektet skal ud fra latrinerne kortlægge baggårdens organisation samt aktiviteter, forbrugsmønstre og sundhedsforhold hos de mennesker, som levede og virkede på matriklen. Resultaterne perspektiveres med udblik til resten af Danmark og Nordeuropa og vil på den baggrund bidrage stort til national og international viden om renæssancens byliv.
Projektgruppen består af:
Hanna Dahlström, museumsinspektør og arkæolog, ph.d. (projektleder)
Simone Mayer, museumsinspektør og arkæolog
Zenon Topcagic Rosenkvist, museumsinspektør og arkæolog
Stefanie Høy Brink, museumsinspektør og etnolog
Projektet vil munde ud i:
En engelsksproget fagfællebedømt artikel i et internationalt, arkæologisk tidsskrift
En dansksproget forskningsrapport, som publiceres online
Populærvidenskabelig formidling i form af foredrag, mindre artikler og opslag på museets sociale media-kanaler
For yderligere oplysninger kontakt projektleder:
Hanna Dahlström
Museumsinspektør
Arkæologisk afdeling
Mail: aq06@kk.dk