Fund fra Gammeltorv er på top 10-liste over 2020's arkæologiske fund
Hvert år laver Slots- og Kulturstyrelsen en liste over årets mest spændende arkæologiske fund, der giver et indtryk af, hvor mange forskellige sider af danmarkshistorien, arkæologerne på landets museer afdækker.
Med på listen i år er Københavns Museums udgravning på Gammeltorv, som bl.a. gemte på rester af det, der kan være byen ældste voldgrav.
Byens ældste voldgrav?
Ved Gammeltorv i det indre København har et hold arkæologer fra Københavns Museum i 2020 undersøgt en voldgrav fra den tidlige middelalder. Voldgraven er byens ældst kendte, men dens præcise funktion og korte brugstid er omgærdet af mystik. Med de arkæologiske opdagelser, der er gjort de seneste år, ved vi nu, at byen både er ældre og har været større end hvad, vi tidligere har antaget. Vi ved også, at det ikke var Absalon, der i 1167 grundlagde byen København.
Byen, vi i dag kender som København, opstod i 1000-tallet. En tid senere blev den myteomspundne voldgrav gravet men havde kun en kort funktionstid. Tidligere har forskere tolket voldgraven som et forsvarsværk omkring byen, men de seneste års fund af bebyggelse udenfor voldgraven har sat spørgsmålstegn ved dette. Så hvilken funktion havde voldgraven egentlig? Hvorfor blev den bygget, og hvorfor forsvandt den igen? Og hvornår er dette sket? Det er blandt andet disse spørgsmål, som arkæologerne er ved at undersøge i forbindelse med den aktuelle udgravning. Hvordan så det ud indenfor og omkring de københavnske volde i den tidlige middelalder, og var området åbent eller tæt bebygget er andre spørgsmål, arkæologerne finder svar på.
26 meter lang voldgrav
Arkæologerne har fundet et ca. 26 meter langt stykke af voldgraven i kælderen under Gammeltorv 24. Den er ca. 6 meter bred og er bevaret i en dybde af 0,5-1 meter. Opførelsen af kælderen i begyndelsen af 1900-tallet fjernede næsten alle arkæologiske spor af middelalderlig bebyggelse, dog ikke de allernederste lag, der netop er de lag, der er blevet undersøgt.
Voldgraven er synlig mod den gule undergrund som en tydelig nedgravning med jævne kanter og med plan bund. I dens opfyld har arkæologerne bl.a. fundet tekstilredskaber i form af vævevægte, en bennål, kværnstener, en blyvægt og keramik af typen Østersøkeramik. Et af fokuspunkterne i udgravninger er at samle materiale ind til forskellige naturvidenskabelige analyser, herunder kulstof-14-analyser, der kan være med til at datere, hvornår voldgraven blev gravet, sløjfet og måske også, hvad voldgravens funktion har været i datiden.
Ny viden fra udgravningen er, at voldgraven er gravet i korte bassiner, og at vandet med stor sandsynlighed har været stillestående. Enderne af bassinerne danner overgange over voldgraven, og en af disse ligger lige, hvor den middelalderlige Store Skt Clemens Stræde havde sit udløb i Gammeltorv. Strædet lå parallelt med det nuværende Strøget, men blev sløjfet ved en af de store bybrande i 1700-tallet. Overgangen, eller broen, havde en brolægning af sten, kviste og knogler.
Udgravningen fortsætter ind i 2021, hvor området på indersiden af voldgraven undersøges. Arkæologerne håber på at finde de dele af volden, som har beskyttet området indenfor voldgraven og måske spor af ældre bosættelse.
Resultaterne fra udgravningerne vil blive analyseret og formidlet til interesserede, når Københavns Museum i Stormgade åbner igen. Information om udgravningerne findes på formidlingsskilte på byggehegnet på Gammel Torv.