Arkæologer undersøger historisk voldgrav ved Gammeltorv

Ved Gammeltorv i indre København har et hold arkæologer fra Københavns Museum undersøgt en sagnomspunden voldgrav fra tidlig middelalder

Byens ældste voldgrav?

Med de arkæologiske opdagelser, der er gjort de seneste år, ved vi nu, at byen både er ældre og har været større end hvad, vi tidligere har antaget. Vi ved også, at det ikke var Absalon, der i 1167 grundlagde København. Byen, vi i dag kender som København, opstod allerede i 1000-tallet. Senere blev den myteomspundne voldgrav gravet, men havde kun en kort funktionstid. Tidligere har forskere tolket voldgraven som et forsvarsværk, men de seneste års fund har sat spørgsmålstegn ved dette.

Det har givet anledning til flere spørgsmål end svar om voldgraven, for hvilken funktion havde voldgraven? Hvorfor blev den bygget, og hvorfor forsvandt den igen? Det er blandt andet dét, arkæologerne forsøger at finde en forklaring på. Hvordan så det ud inden for og omkring de københavnske volde i den tidlige middelalder, og var området åbent eller tæt bebygget, er andre spørgsmål, arkæologerne håber på at finde svar på med de igangværende og kommende udgravninger i hjertet af København.  

Foreløbige resultater

Arkæologerne har fundet et ca. 20 meter langt stykke af voldgraven i kælderen under Gammeltorv 24. Den er ca. 6 meter bred og er bevaret i en dybde af 0,5-1 meter. Opførelsen af kælderen i begyndelsen af 1900-tallet fjernede næsten alle arkæologiske spor af middelalderlig bebyggelse, dog ikke de allernederste lag, der bliver undersøgt ved udgravningen.

Voldgraven er synlig mod den gule undergrund som en tydelig nedgravning med jævne kanter og med plan bund. I dens opfyld har arkæologerne blandt andet fundet tekstilredskaber i form af vævevægte, en bennål, kværnstener, en blyvægt og keramik af typen Østersøkeramik. Et af fokuspunkterne i udgravninger er at samle materiale ind til forskellige naturvidenskabelige analyser, herunder kulstof-14-analyser, der kan være med til at datere, hvornår voldgraven blev gravet, sløjfet og måske også, hvad voldgravens funktion har været i datiden.

Fund af middelalderens Store Skt. Clemensstræde

Et andet spændende fund i udgravningen er den middelalderlige gade Store Skt. Clemensstræde. Den er fundet lige nord for, og parallelt med, dagens Frederiksberggade. Gaden er kendt fra ældre kort fra tiden før den store brand i 1728. Hvor gammel den var, har man ikke tidligere vidst. Det nye fund viser, at den været i brug samtidig med voldgraven og at den således er helt tilbage fra den tidlige middelalder.

Mange af de gader, der eksisterer i Københavns Indre By i dag, er kommet til efter bybranden i 1700-tallet. Det gamle stræde kan derfor være med til at tegne et billede af, hvordan København så ud inden for voldene og før bybranden.

Resultaterne fra udgravningerne vil blive analyseret, så måske får vi derved endnu mere viden om den historiske voldgrav og området omkring den i den tidlige middelalder.