Hvad kan gamle kridtpiber, bortkastede klædestumper og dyreknogler fortælle os om livet i København for flere hundrede år siden? En hel del, faktisk. Udgravningen på Amaliegade i 2024 blev udpeget som et af årets ti mest opsigtsvækkende arkæologiske fund af Slots- og Kulturstyrelsen – og med god grund.

Vi starter i særudstillingen "Lyden af København - Støj, stemmer og stilhed", hvor de store lydmæssige ændringer af byen i 1800-tallet udfoldes. Oplev gadeskrål, vognrumlen, fabriksfløjter og sporvognsklokker, mens du bevæger dig fra havnen gennem byen forbi Tivoli og over Rådhuspladsen

Turen går videre til lydkulisserne i den øvrige del af museet, hvor byens porte, bombardementer og musik er del af udstillingerne.

Sidste stop på vandringen er lydværket ”Naufragium” af den anerkendte lydkunstner Jacob Kirkegaard.

Særudstillingen ”LYDEN AF KØBENHAVN – Støj, Stemmer og Stilhed” er den første større udstilling på et kulturhistoriske museum i Danmark, hvor lyden er hovedgenstand.  Udstillingen dykker ned i lyden af København i 1800-tallet, en epoke der var som besat af lyd og lytning. Projektets forsker og designere fortæller om rejsen fra idé over konceptudvikling til kuratering og produktion, og giver undervejs indblik i nogle af de væsentligste indsigter og udfordringer i det nyskabende projekt og udstillingsdesign.

I 1906 ramte Den store Sædelighedssag København som en bombe. Sagen afslørede, at hovedstaden rummede en anselig subkultur for mænd med seksuel interesse i andre mænd. Pressens dækning af sagen var nådesløs og historier om ældre, mandlige forførere, der efterstræbte unge arbejderklassemænd, var et tilbagevendende tema. Samtidig politiserede flere aviser sagen og flettede den ind i diskussioner af, hvordan det fremvoksende demokrati skulle indrettes, og hvem der var gode medborgere med legitimt krav på alle demokratiske rettigheder.

Hvad fortæller lydene fra kloakker, havnebassiner og regnvandsbassiner os om byen – før og nu? 
Du hører alt fra brusende kloakløb til klangfulde undervandsoptagelser og får indblik i, hvordan lyd og miljø hænger sammen. Samtalen kredser om klima, urban udvikling og sansernes rolle i vores forståelse af byen og bindes sammen af lytteeksempler og refleksioner. Her inviterer både til fordybelse og nye perspektiver på noget så dagligdags – og livsvigtigt – som vand.

Hvornår
18 september fra kl. 17 til 18:30

En støj, der bredte sig i 1800-tallets København, da byen skiftede fra indesluttet fæstningsby til moderne, industrialiseret metropol. I den periode klagede københavnerne flittigt over støjen fra gadesælgere, kobbersmede, omnibusser, fabrikslarm, sporvogne og de første biler, der var årsag til både nervelidelser og indlæggelser. Samtidig blev københavnerne også besat af lyd og lytning, og hvis man elsker byens larm, er det efterhånden et tegn på, at man er en ægte københavner.

Foredraget holdes af museumsinspektør og seniorforsker Jakob Ingemann Parby, Københavns Museum.

Fra Gammel Strands skrålende skovserkoner til Rådhusklokkernes efterligning af nattevægternes vers. Fra Tivolis fyrværkeri og hvinende gæster i rutsjebanen til den berusende lyd af cykelklokker, fabriksfløjter og jernbanefeber. Undervejs kommer vi også ind på telefonens og telegrafens aftryk i byens rum. Vandringen starter på Gammel Strand og slutter på Rådhuspladsen. 

Omviser er museumsinspektør og seniorforsker Jakob Ingemann Parby, Københavns Museum.

Mødested: Gammel Strand ved statuen af Fiskerkonen.

Arrangementet er en del af Golden Days 2025

Mange af os har et forhold til dem – vi passerer dem dagligt, ofte uden rigtigt at se på dem – og dog er vores følelser for dem splittede. Hvilke værdier repræsenterer de? Passer de med vores? Er der for få eller for mange? Skal de se anderledes ud i fremtiden? Hvad sker der, hvis kærligheden til dem forandrer sig, falmer eller måske bliver til misbehag? På denne byvandring går vi på opdagelse i Københavns monumenter og ser på, hvad de betyder for vores byrum.

Omviser er Ida Hornung, museumsinspektør og ph.d.-stipendiat, Københavns Museum.

I sin bog bringer hun en række kvindeskæbner frem i lyset via breve, dagbøger, billeder, kontaktannoncer samt læge- og politijournaler – og gør os klogere på både kønnenes og Danmarks historie.

Sideløbende med den historiske fortælling løber et fiktionsspor skrevet af Merete Pryds Helle, vinder af De Gyldne Laurbær. Her føres vi på sanselig rejse gennem datidens mødesteder for homoseksuelle kvinder – fra dansesaloner over fotoateliers til hospitaler.

Queer-personer levede tidligere ofte på kanten af samfundets normer, og derfor er mange af deres historier gået i glemmebogen. På byvandringen hører du fortællinger, som du måske aldrig har hørt før – smukke, rørende, skræmmende og inspirerende historier, som kan give dig et helt nyt syn på byen.