De første lydoptagelser – oplev fonografens magi
Edisons fonograf
I 1877 opfandt amerikaneren Thomas Edison fonografen – verdens første kommercielle apparat til optagelse og reproduktion af lyd. Men hvordan foregik det egentlig, når musik og stemmer blev optaget på voksruller helt uden brug af elektricitet? Hvordan var lydkvaliteten af optagelserne? Og hvilke forestillinger omgærdede oplevelsen af lydens reproduktion. I denne talk kan du opleve en optagelse på voksruller live – præcis som den blev udført i de tidlige fonografstudier.
Se og hør, hvordan lyd fysisk ridses ind på voksrullen og derefter afspilles med det samme på en original Edison-fonograf – helt uden brug af elektricitet.
Kom med internationale eksperter ind i fonografens verden
Melissa van Drie og Aleksander Kolkowski giver et indblik i fonografens historie og dens mange anvendelser i og uden for underholdningsbranchen. De viser blandt andet, hvordan fonografen i dag har fundet nye anvendelser blandt kunstnere, arkivarer og forskere, der er fascineret af dens magi.
OBS
Foredraget er på engelsk.
Aleksander Kolkowski
Musiker, lydkunstner og komponist. Siden begyndelsen af 00’erne har han arbejdet med voksoptagelser og opbygget et online-arkiv med optagelser af musikere, forfattere og kunstnere. Kolkowski er uddannet ved the Royal Academy of Music i London.
Melissa Van Drie
Musikolog, kulturhistoriker og performancekunstner, der forsker i lyd, krop og sanser som en måde at skabe og dele viden på. Hun er uddannet ved Sorbonne Nouvelle i Paris og har siden forsket ved Københavns Universitet og Cambridge University.
Kontakt
Københavns Museum
Stormgade 18