Københavns porte

Forløb for indskolingen med udgangspunkt i fortællingen om hovedstadens porte og voldsystem. Eleverne inddrages aktivt gennem øvelser og går i rolle som en af fortidens københavnere, der søger adgang til byen.

Gennem en inddragende og aktiv rolleleg i udstillingerne undersøger vi Københavns gamle befæstning og dens betydning for bylivet, og sammen bliver vi klogere på både København og de mennesker, der boede og besøgte byen for ca. 300 år siden. Vi undersøger, hvordan porte og volde så ud, og hvilke forskelle der er mellem dengang og i dag. Eleverne går i rolle som en af fortidens københavnere og skal se, om de kan passere både brovagt og portvagter i deres forsøg på at få adgang til byen. Gennem rollelegen redegør vi for forskelle i status og livsvilkår, mens vi udforsker forskelle og fællesskaber på tværs af tid.  

  • Forløbet er for 0.-3. klasse. 
  • Varighed: 1.5 time.
  • Det er muligt at spise madpakker på museet. 
  • Forløbet er gratis for grundskoleklasser uanset kommune. 

Book dit forløb her

Du kan se ledige tider og booke forløbet via linket nedenfor. Kan du ikke finde en tid der passer dig, er du altid velkommen til at kontakte os, så kan vi prøve at finde en tid. 

Kontakt Skoletjenesten

Cecilie Borgund Hansen