Privat byvandring: Queer i København
Undervejs hører du om dem, der levede på kanten af samfundets normer, historiske queer pionerer, der trodsede lov, kirke og kultur.
Byvandringen går bl.a. forbi Magstræde med historier om Københavns prostitution, og vi kommer også forbi Nikolaj Kirke, hvor det i 1715 lykkedes to kvinder at blive gift! Bliv klogere på den store sædelighedssag i 1906-1907, der forvandlede en uskyldig date til en stor skandale og for alvor introducerede københavnerne for homoseksualitet. Vi besøger også Nyhavn, hvor du lærer transseksuelle Lili Elbe og Gerda Wegener at kende. I 1930’erne chokerede de byens borgere med deres kunst og kærlighed. Tag med på en byvandring, der undersøger, hvad det vil sige at være queer i København gennem historien.
Praktisk information:
Byvandringen tager 1,5 time
Tag overtøj på efter vejret og medbring gerne en paraply.
Op til 25 personer kan gå med.
Mødested: Københavns Museum, Stormgade 18, 1555 København V - i byhaven foran museet. Bemærk at byvandringen slutter på Kongens Nytorv.
Pris: 1.500 kr. Bemærk venligst at entrébillet til Københavns Museum ikke er inkluderet i prisen.
Sprog: Byvandringen er på dansk
Ønsker du at booke: Send en mail til: booking_hogk@kk.dk