Kendte københavnere

Fra museets begyndelse har der været indsamlet materiale, der fortæller om kendte københavnere og iøjnefaldende skikkelser i byens historie.

Kierkegaards hårlok

Museet har en stor mængde memorabilia fra guldalderen, som forestiller gengivelser af tidens mest populære forfattere og kunstnere. De fine "souvenirs" - der gerne har en personlig autograf - er blandt andet afstøbninger af ansigt, næse og smykkevedhæng eller rammer, der indeholder hårlokker fra Thorvaldsen, Kierkegaard eller andre af tidens beundrede personligheder. Museets samlinger har også relieffer, erindringsmedaljer og en model af ROTA, som var den båd, Thorvaldsen sejlede tilbage til København med fra Rom.

Jomfru Tidsfordriv og jøden Obligirt

Samlingerne rummer også gengivelser af gadens kendte ansigter. Både i billedarkivets samling - som jomfru Tidsfordriv - men også i form af tredimensionelle figurer, som fx jøden Obligirt. Han var en kendt skikkelse i det københavnske gadebillede, og ham har museet en fin lille træstatue af.

Cæsars guitar

Samlingerne af både genstande og billeder af kendte københavnere og københavnske originaler er kontinuerlige fra ca. 1700-1950, men der findes også enkelte nyere glimt. Fx indeholder museets samlinger den guitar, som musikeren Cæsar spillede på og gjorde "Det store stygge Storkespringvand" til en kendt metafor for 1960'ernes ungdomsoprør.

Søren Kierkegaards private ejendomme

Verdens mest berømte københavner, Søren Kierkegaard, har en særlig plads i museets samlinger. Foruden ovennævnte hårlok rummer samlingen forfatterens skrivepult, møbler, bord med blækklat afsat af Kierkegaards skrivetøj, kopper, bakke, pung, piber, nøgler, rejseskriveskrin som Kierkegaard forærede sin nevø, et armbånd han forærede til Regine Olsen, samt et antal buster af Kierkegaard. Dertil en række trykte bøger med indskrifter og en marmorplade med indskrift, udskiftet ved istandsættelse af Søren Kierkegaards grav på Assistens Kirkegård i 1927. Samlingen rummer også den forlovelsesring (på billedet øverst), Søren Kierkegaard forærede Regine Olsen i 1840 og året efter krævede tilbage, da han brød forlovelsen.