Steen Eiler Rasmussen (1898-1990)

Steen Eiler Rasmussen (1898-1990) var professor på Kunstakademiet og indtog en nøglerolle i det 20. århundredes byplanlægning - ikke mindst som fadder til den såkaldte fingerplan, der stadig er retningsgivende.

Som praktiserende arkitekt er han mest kendt for Tingbjerg, der var tænkt som en mønsterbydel i tidens ånd, men har haft svært ved at leve op til idealerne. 
“Steen Eiler” var en berømthed i sin samtid, kendt ikke mindst som samfundsdebattør og formidler af den gode smag. Hans bøger om London, Om at opleve arkitektur og Byer og bygninger vandt ham international anerkendelse og stod i mange hjem. Det samme gælder hans bog om København, der stadig er en klassiker. 

Gæst i studiet er Karl Johan Skovgaard Lassen, arkitekt og mangeårig medarbejder på Steen Eiler Rasmussens Tegnestue.

Dette afsnit er del af podcastserien ”Se op! Arkitekternes København”, som er gratis og produceret af Københavns Museum. Find det på Podbean, eller hvor du plejer at høre dine podcasts. 

Gæst: Karl-Johan Skovgaard Lassen

Vært og tilrettelægger: Marius Hansteen

Producer: Ole Fugl Hørkilde

Redaktion: Camilla Haarby Hansen

Grafik: Jonas Lau Markussen

Musik: Bremer/McCoy

 

Billede
Gæst Karl-Johan Skovgaard Lassen og vært Marius Hansteen
Fotograf
Københavns Museum

Gå selv ud og se op!