Store Færgestræde 79

Kagebager Boller, madam Kellinghusen og “franskbager” Lafontaine lyder som navne fra en tegneserie. Men det er virkelige personer fra 1700-tallets København, hvor husene i Store Færgestræde dækkede dele af det område, som nu er Højbro Plads. Etnolog Inger Wiene har lavet en beskrivelse af et af disse huse, hvor en bageovn spillede en stor rolle for både beboere og naboer gennem flere årtier.

Messingarbejderens hus

I året 1712 bor “Messing Arbeider” Jacob Christopher Biørn i huset på matrikel nr. 79. Ved en vurdering, foretaget af en tømrermester og en murermester, beskrives hans hus sådan: 

Huset er til gaden omkring 14 alen (ca. 8, 80 m) bredt og er opdelt i fem grundmurede fag. Det er to etager højt og har en muret kvist over tre fag. Under huset er der en grundmuret kælder, som er opdelt i tre rum med skillevægge af lægter og brædder og gulve af brosten. Adgangen til kælderen sker ad en trappe fra køkkenet i stueetagen.

Stueetagen i nr. 79

Man kommer ind i huset fra gaden ad en fire-trins trætrappe med jerngelænder på den ene side. I stuetagen kommer man først ind i en forstue, hvor gulvet er belagt med fliser. Herfra kommer man ind i en stue, hvor gulvet også er flisebelagt, og væggene har “gammeldags” panel. Gammeldags betyder formentlig, at det gik fra gulv til loft. 

I stuen står en vindovn, som er “to skruer” - altså to etager høj - og som står på fire træben, der er beklædt med et tyndt lag messing og “ziiret” med otte messingknapper. Bag forstuen og ud mod gården er et sengekammer, igen med fliser, hvis vægge er beklædt med brædder.

Ved siden af sengekammeret - også ud mod gården - er et køkken med en åben skorsten, som hviler på en jernpille. Hertil hører en retterbænk, som formentlig er af sten, og nogle hylder. Gulvet er belagt med gamle fliser.

Første sal

På første sal findes en “Sahl”, hvor væggene også er beklædt med gammeldags panel og et gulv, der er belagt med Astra-sten, det vil sige sten af brændt, glaseret ler. 

Desuden er der et lille kammer over den port, som “Mons. Titgen” kan bruge som udgang fra hans gård i Højbrostræde ud til Store Færgestræde. Portkammeret har bare vægge, og gulvet her er også belagt med Astra-sten. Til gården er der endnu to kamre med bare vægge og gulv af brædder.

Kvisten

Ovenover (altså ved kvisten) findes endnu en “Sahl” til gaden med bare vægge og enkelt bræddegulv og loft. Til gården er der tre små kamre. Øverst er et loft, hvorfra der er et hejseværk. Taget beskrives som “mådeligt”, som betyder, at det har været i dårlig stand. Gården er lille og brolagt. Her står en vandpumpe med jernredskaber til fersk pumpevand og et lokumsskur. Til huset hører fire brandspande af læder.

Bagerens farlige ovn

 Messingarbejderen sælger huset til en Kagebager Boller, som bygger en bageovn i kælderen. Men det går ikke så godt for kagebageren. Huset bliver frataget ham “ved dom”, og i 1727 skal huset på offentlig auktion.

I vurderingen kan det ses, at kagebageren før sin fallit har tilføjet huset en etage, så det nu er på tre etager med kælder og kvist. Kælderen er blevet indrettet med tre beboelsesrum, der er opdelt med træskillerum med glasvinduer i.

Desuden er der i stuen nu også et fast skab med glasdøre og to vindovne på etagen. Også på 1. og 2. sal er der nu en vindovn. Og i gården en tilbygning på to fag og “3 Loft” højt.

På auktionen køber bager Jacob Bløcker huset. Han benytter bageovnen til sit bageri. Mens Jacob Bløcker bor i huset hærger en stor ildebrand København i 1728. Store dele af indre by brænder ned, men matriklerne i Store Færgestræde skånes for ilden.

Efter branden laves en oversigt over husene i byen og dens indbyggere. Her står, at Bager Jacob Blöcker, hans kone, fire børn, tre karle og en pige bor på matriklen. Hos dem bor nu også en brorsøn, som er blevet husvild i forbindelse med branden.

Imidlertid dør Bløcker, og enken ønsker at sælge huset i 1734. Men naboen madam Kellinghusen vil gerne forhindre, at huset bliver solgt som bageri, fordi nabohusene er meget generede af bageovnen. 

Man ønsker en vurdering af husets egnethed som bagerhus, fordi det hverken var eller kan blive “bequem til et Bager huus, saasom det er meget indknebet imellem de andre huuse”, og at der kun et meget lille gårdrum. 

Desuden står bageovnen i kælderen “og er meget farlig for paakommende Ildsvaade”. Når der er ild i bageovnen, er der så meget røg, at intet menneske kan opholde sig i kælderen.

Vurdering med hensyn til både naboer og salg

Stadsbygmesteren, stadskonduktøren, en murermester og en tømremester besigtiger og vurderer derfor, om huset og dets ovn er egnet til bageri, og om det uden “befrøgtende Fare” kan bruges. De beskriver ovnen i kælderen som meget lille og “indkneben”. I kælderen er der også et dejtrug og et bord, og gulvet er delvist belagt med sten. Røgen fra ovnen går gennem et rør op i stueetagen, hvor det løber ind i skorstenen, som står oven på bageovnen.

Gårdrummet er kun på 4 alen ” i firkant” - altså 2,5x2,5m. Her står en vandpumpe og et lokum, men der er ikke plads til brænde. Derfor skal brænde opbevares i kælderen eller på loftet. 

Vurderingsmændene mener også, at det kan være svært for brandfolk at komme ind i gården ved ildebrand, fordi der er høje huse rundt om. De ender derfor med at vurdere huset som uegnet til et egentligt bageri, men de åbner alligevel for, at det kan bruges til “Kuchenbageri eller Fransk Brød Bagning”. Det tillader de, fordi enken ellers ikke kan få så god en pris for huset.

Det bliver tilsyneladende også en fransk bager, der køber huset. I hvert fald kan det ses på Geddes kvarterskort fra 1756, at huset ejes af “Jean Louis Fontaine, franskbager”. I 1757 anmoder Fontaine om en vurdering til brug for prioritetsforretning.

Huset har nu fået erstattet bagsidens bindingsværk med grundmur, men grundplanen er den samme. Det nævnes, at der stadig er gennemgang gennem en port til gården til et hus i Højbrostrædet, som nu ejes af en Vintapper Blum. 

Bageriet i kælderen er dog ændret. Det er nu indrettet til et “Bagerwærck” med en stor bageovn og bagesten.  Desuden er væggene i stuerne nu beklædt med fodpanel og malet lærred. 

På 3. etage har en af stuerne fået panel på loftet og en luge til gaden. Desuden har bageren også en melsigte-mølle samt fire kister til mel. På loftet findes stadig et hejseværk. 

Huset sidste 20 år

I 1774 er bagernes tid forbi på matriklen. Nu tilhører huset en bundtmagermester Johann Daniel Kropp, og bageovnen er væk. Andre ændringer beskrives også i kilderne:

Trappen ned til kælderen har fået “et Skur over”. Desuden nævnes to fag vinduer i kælderen og en bilægger-kakkelovn. Skorstenen er tilsyneladende ført helt ned i kælderen, hvor der nu nævnes en åben skorsten med retterbænk og hylder. Man kommer nu op til stueetagen ad en stentrappe på tre trin. I forstuen går der en trappe op til første sal, som er gipset under neden. Der er indvendige skodder for vinduerne, og et sengekammer med to glasdøre for. 

Dørene har hollandske låse, messingskilte og beslag. Lofterne er gipsede og væggene har paneler og betræk af malet lærred. I køkkenet er der udover den åbne skorsten nu også en udslagsvask og et spisekammer. 

Lokummet i gården er nu i et lille hus af bindingsværk, som står oven på en muret kiste. 

I folketælling 1787 ses det, at der i huset bor to familier. Den ene familie består af den 41-årige enke Kiestine Bjørn med erhvervet “vildthandler”, hendes søn på 14 år, to tjenestepiger på 30 år og 40 år. Den anden familie består af Kongelig Kieldermester Lauritz Hall på 47 år, hans 27-årige kone, Maria, en søn på 11 år, en nevø på 17 år, en niece på 12 år samt en tjenestepige på 21 år.

Den 13. maj 1795 anmoder Monsieur Obel, Amager (grønthandler)og Vildthandler, om en prioritetsvurdering, da han lige har købt huset.

Nogle måneder efter brænder store dele af København. Denne gang går matriklen ikke fri, og alle husene i karreen mellem Højbrostrædet og Store Færgestræde brænder ned

Karreen bliver aldrig genopført. I stedet bliver området udlagt til en plads og bliver til Højbro Plads, som både fungerer som brandbælte og som eksercerplads .