Holsteins Palæ - et rigmandshus

Frederiksholms Kvarter, hvor Holsteins Palæ ligger, er bygget på opfyldninger fra slutningen af 1600-tallet. Efter Stormen på København i 1658-59, hvor svenskerne angreb København, blev byens befæstning udvidet og mellem den nye Vestervold og Slotsholmen kilede sig et nyt kvarter ind, hvor der før var havbund. 80 store byggegrunde blev anlagt her. De første år af kvarterets historie kaldtes det i folkemunde for Kalleboderne, men snart blev kvarteret kendetegnet af store, moderne rigmandshuse.

God plads også til vogne og heste

Et af de tidligere byggerier var Hofmarskal Lützows gård fra 1687, der senere bliver til det kendte Holsteins Palæ. Lützows gård tilskrives generalbygmester Lambert van Haven, som også kendes fra Vor Frelser Kirke, og gården, som den benævnes, bestod af en to-etagers palæejendom i barok stil med pilastre (flade søjler) og trekant-fronton (trekantet konstruktion, typisk over døren). Selve grunden strakte sig oprindeligt mellem Stormgade og Løngangsstræde, så der var god plads til både stald, vognremise og have. Uden heste og vogn kunne man jo heller ikke befordre sig standsmæssigt.

I 1726 blev bygningen solgt til Gehejmeråd Johan Georg Holstein, som få år efter overdrog gården til sin søn Johan Ludvig Holstein-Ledreborg. Denne Holstein nåede både at blive hofmarskal, statsminister for Christian den 6., lensgreve af Ledreborg og også 1. præces for Videnskabernes Selskab, hvis møder fra 1742 blev afholdt i festsalen på 2. etage i Holsteins Palæ. Bygningen var på dette tidspunkt blevet udvidet med sidehuse, som efterlod plads til en cour d´honneur og have i fransk stil bag palæet.

Palæet renoveres

I midten af 1700-tallet var der opgang i byggeriet af barokpalæer i København. Der var mange penge i omløb, blandt andet forårsaget af krigen mellem England og Frankrig, der gav neutrale lande god handel på oversøiske destinationer. Forbruget steg og økonomien blomstrede i denne såkaldte florissante tid. Holsteins Palæ fik også en overhaling idet den kgl. Hofbygmester Jacob Fortling moderniserede bygningen, så den fik facaden, som vi kender i dag. Bygningen blev forhøjet og frontonen erstattet af et attika-stokværk med piedestaler, vaser og figurer. I midten placerede Fortling en stor våbenkartouche med det holsteinske våben flankeret af to tyre i sandsten. Sidehusene blev nu bygget sammen med forhuset, og indgangsportalen med overliggende balkon blev placeret midt på forhusets facade. Stilen var stadig barok og meget symmetrisk. Indvendigt blev bygningen forsynet med overdådige detaljer som trappeforløb, paneler og dørindfatninger i norsk marmor.

Fra Zoologisk Museum til ejerlejligheder

Ejendommen forblev i Holsteins slægt til 1807, og efter et par skiftende ejere, købte Frederik den 6. ejendommen for at indrette den til sin svigersøn, arveprins Ferdinand i 1827. Arveprinsen flyttede dog aldrig ind, og fra 1827-1870 fungerede palæet som Zoologisk Museum. Siden har bygningen været igennem flere istandsættelser og skiftende ejere. Under arbejdet med at ombygge den fredede bygning til luksuslejligheder. Branden udbrød der brand i bygningen mandag den 14. marts 2016, men skaderne blev udbedret. Hvor der før boede ét herskabeligt hushold, er der nu indrettet flere herskabelige lejligheder.