Holckenhus - en beboelsesejendom med kunstneratelierer

Holckenhus er bygget i 1891-93 og dækker karréen mellem Stormgade, Vester Voldgade, Dantes Plads og H.C. Andersens Boulevard. Den er indrettet med butikslokaler i det meste af stueetagen, store lejligheder op til fjerde sal og øverst oppe er der store lyse atelierer.[1] Derudover er der flere 4. sals lejligheder, der har mindre atelierer.

Grunden  

Navnet ”Holckenshus” henviser til, at huset er bygget på en del af volden omkring København, nemlig på Holcks Bastion. Voldene omkring København blev nedlagt i perioden 1856 – 1900. På bastionen lå blandt andet en ridehal, som blev flyttet til daværende Bådsmandsstræde Kaserne – nu Christiana – i 1891, hvor den fik navnet ”Den grå hal”.

De grunde, der var blevet ledige efter voldens nedlæggelse, administreredes især af Københavns Kommune. Ideen til Dantes Plads opstod i 1888, da man havde lagt sig fast på at placere Glyptoteket på dets nuværende plads. En så vigtig og monumental bygning burde i tidens byplanidealer ligge for enden af en akse – en akse, man i dag stadig tydeligt ser.[2]

Det kan være i forlængelse af disse tanker, som også brygger Carl Jacobsen havde, da han byggede Glyptoteket i 1891-97, samt interesse for at fremme billedkunsten, at N.A. Scioldann byggede Holckenhus – til glæde for kunstnere og støtte for kunsten.

Ejendommen

Holckenhus er tegnet af arkitekten Philip Schmidt. Han var især inspireret af fransk renæssance, hvilket blandt andet kan ses på de karakteristiske tårne på hjørnerne. Mellem tårnene er der det tidstypiske såkaldte københavnertag. Ejendommens beboelseslejligheder var herskabslejligheder – bortset fra enkelte portnerlejligheder.

Vester Boulevard nr. 33 (nuværende H.C. Andersens Boulevard) var den fineste opgang – lige overfor Glyptoteket. Dengang var H.C. Andersens Boulevard slet ikke så trafikeret som i dag. Herskabslejlighederne – som tilsvarende andre i København – bestod af en mere offentlig del med ”cabinet”, herreværelse, dagligstue og to andre værelser. Desuden en spisestue og dernæst den mere private del med tre soveværelser og to små værelser samt badeværelse, køkken og pigekammer. En lejlighed i Stormgade 35 var noget mindre – men havde stadig et herskabelig præg. En lejlighed her bestod af rum tilsvarende førnævnte lejlighed: ”cabinet”, herreværelse, dagligstue, spisestue, badeværelse, køkken og pigekammer – men havde kun to soveværelser og ikke nogen ”andre værelser”. I kælderen lå der to portnerlejligheder – en til Vester Boulevard og en til Vester Voldgade. De bestod kun af et værelse og et køkken – og beboerne måtte benytte gårdlokummerne. På tagetagen lå som nævnt atelier og desuden tørrelofter og pulterkamre.

Beboere og brugere 1895-1940

I bogen ”Billedkunstnere i Holckenhus fra 2019”[3], gøres grundigt rede for alle de kunstnere, der har brugt og boet i ejendommen – nogen havde således atelier og ikke bolig på stedet. Nedenstående er der derfor især fortalt om de andre mennesker, der beboede ejendommen – dog med enkelte bemærkninger om udvalgte kunstnere.

I folketællingen fra 1895 for H.C. Andersens Boulevard 33, ses det blandt andet, at der nederst boede en portner med kone og en voksen søn, der var pakhuskarl. De forskellige portnerfamilier var for øvrigt stort set de eneste arbejderfamilier, der boede i Holckenhus. På beletagen[4], som var den fineste etage, boede bygherren og ejeren selv, murermester Schioldan, med kone samt en datter på 20 år og to yngre sønner. Desuden var her to tjenestepiger.

På 2. sal boede en højesteretssagfører med kone og seks børn, hvor de to ældste sønner var henholdsvis jurastuderende og magisterstuderende samt tre tjenestepiger.

På 3. sal boede kunstmaleren P.S. Krøyer med sin kone Marie Krøyer og et nyfødt pigebarn. De havde ikke mindre end tre tjenestepiger samt en sygeplejerske boende i den store lejlighed.[5] På den tid var Krøyer den eneste kunstmaler, der havde råd til at bo i en hel lejlighed i ejendommen.

Hvis vi ser på opgangen, Stormgade 35, også i 1895, falder antallet af tjenestepiger til en. I stueetagen boede en bestyrer af tobaksforretning med kone og barn samt en restauratør med kone og barn og to kvinder, der formentlig arbejdede i restauranten. På de øvrige etager var beboerne dog også fra det bedre borgerskab: Tre grossererfamilier, en læge og en enlig lensbaronesse med to voksne børn og et barnebarn.

Kunstmaler Agnes Slott-Møller, havde atelier i Stormgade 35 i 1894. Det var samtidig med at Overformynderiets bygning – nu Københavns Museum – på det modstående hjørne blev opført. Det var formentlig mens hun havde atelier her, at hun skabte den glasmosaik, som pryder bygningens hovedtrappe. Hun kan også være kunstneren bag bygningens bemalede trælofter og vægge. I 1895 skabte hun desuden udsmykningen "Byens Ældste Raad" i Rådhusets forhal samt rådhusets ord: ”Så er by som borger” og hendes motiver/mønstre gentages flere steder i Rådhusets udsmykning.[6]

Hvis man ser på beboerne i folketællingen fra 1901 ses, at ejendommen havde fået ny ejer, Det Kjøbenhavnske Ejendoms Societet, og at murermester Schioldan er flyttet. Også P.S. og Marie Krøyer var flyttet på dette tidspunkt. Ellers er det samme typer erhverv og familier som i 1895. Tjenestepigernes antal er, i H.C. Andersens Boulevard 33 stadig omkring fire – men nu var deres stillingen udspecificerede i ”kokkepige, barnepige, stuepige og husjomfru”.

Folketællingen 1940 viser, at det ikke længere var helt så fashionabelt at bo i Holckenhus. Der var stort set ikke længere tjenestefolk - men til gengæld en del mere almindelige erhverv - blandt andet en del arbejdere og arbejdsløse.  

I Vester Boulevard 33 holdt man dog stadig lidt på formerne. Portneren var flyttet ned i kælderen og i lejlighederne boede der læger, grosserer og direktører. Flere familier havde en enkelt husassistent. 

Nu og i fremtiden

Holckenhus er af Københavns Kommune udpeget som havende høj bevaringsværdi (2). Det betyder blandt andet, at kommunen, for at bevare ejendommens oprindelige udtryk, kan stille krav til husets ydre udformning.  

Inden for de seneste par år har ejendomsselskabet Blackstone opkøbt en del ejendomme i København – heriblandt Holckenhus. Selskabet har søgt kommunen om tilladelse til dels at lave flere atelierer på 5. sal om til lejligheder – og blandt andet forhøje taget mellem tårnene – samt at renovere opgange og lejligheder.

I skrivende stund er der blevet udført en del af disse arbejder på ejendommen. Men foreløbig er de fleste atelierer og tagetagen stadig intakt.

[1] https://kunsteniholckenhus.dk/

[2] Jørgensen, Caspar: Vestervold falder. Bind 9 i ”København før og nu – og aldrig. København, 1990. s. 466

[3][3] Villadsen, Kjeld: Billedkunstnere i Holckenhus. København 2019

[4] Man kaldte 2. salen for ”Beletagen”, hvorfor den etage, der i dag benævnes 4. sal dengang var 3. sal.

[5] wiki: Krøyers fik opført en villa i Bergensgade 10 (tegnet af Ulrik Plesner) i 1897 – ”vinterbolig”] [det nyfødte pigebarn må være deres eneste barn, Vibeke]