Det bør bevares på Papirøen
Den lille ø Christiansholm, der er i dag er bedre kendt under navnet Papirøen, er under totalomdannelse. Københavns Museum har besvaret en startredegørelse for det kommende lokalplanforslag.
Øen har godt 300 år på bagen, og har igennem tiden haft forskellige funktioner. Nogle af de gamle kulturhistoriske spor er stadig synlige på øen, og museet synes, det kunne være interessant at gøre plads til dem i det nye byggeri. Arkitekterne COBE, der vandt konkurrencen om masterplanen for Papirøen, lægger også op til, at enkelte eksisterende elementer kan integreres i den nye plan. Det gælder for det gamle Maskinhus, som ligger på Trangravsvej 11. Københavns Museum bakker op om dette udspil og har også forslag til andre spor, der kunne tages med ind i fremtiden:
- Navnene Trangravsvej og Motzmann Plads
- Markering ved det gamle brofæste til Arsenaløen
- Maskinhuset, Trangravsvej 11
- Den Danske Presses Fællesindkøbs Forening, Trangravsvej
Bevar navnet ”Trangravsvej”
Københavns Museum anbefaler, at gadenavnet ”Trangravsvej” bevares, da det henviser til ”kanalen” Trangraven ved Christiansholm og Den Grønlandske Handels Plads, en havnelokalitet, hvor man kogte tran til brug for belysning af hele København. ”Motzmann Plads” kunne også tages op, da det er navnet på øens grundlæggere, og i øvrigt referer til andre lokale gadenavne, der oprindeligt udgjorde sin egen lille værftø – fx Bodenhoffs Plads.
Museet anbefaler også, at lokalplanen gør plads til at markere placeringen af den gamle broforbindelse mellem Arsenalet og Christiansholm, så det historiske samspil mellem øerne tydeliggøres. Begge øer var før i tiden reserveret til flådens brug.
Maskinhuset er i forvejen udpeget som højt bevaringsværdigt. Bygningen er opført i 1909 som en del af Christiansholms Fabrikker, der med sine lagre, ovne og værksteder optog det meste af øen på den tid.
Det vil også fortælle en god historie hvis bygningen, der fra 1957 husede ”Den Danske Presses Fællesindkøbs-Forening”, kan bevares. Bygningens skilt kaster lys over, hvorfor Christiansholm i folkemunde kaldes Papirøen.
Historien om Christiansholm
Brødrene Motzmann
Christiansholm blev i 1696 anlagt som kunstig holm i havnen, der hvor skibe havde tilladelse til at kaste deres ballast. Initiativtager til anlæggelsen var brdr. Motzmann, der ønskede at etablere et privat værft, heraf øens oprindelige navn: Motzmanns Plads.
Raperthus og mastekran
I 1723 opkøbte Søeetaten holmen for at bruge den til oplægning af artillerimateriel. Øen blev forstærket og herefter opførtes en magasinbygning i bindingsværk til opbevaring af kanonraperter (kanonvogne). Bygningen blev opført i 1732, den var 335 meter lang, havde tre fløje og en etage. På øens vestside blev der opført et vagthus til Raperthusets mandskab. Der blev også anlagt fire slæbesteder, hvor pramme kunne lægge til. Hele anlægget blev afsluttet under Christian den 6., og så tog øen navn efter kongen.
I 1742 blev Raperthuset erstattet af nye bygninger på den nye ø, Arsenaløen. Det nye søtøjhus, Arsenalet, blev opført af Phillip de Lange og er i dag fredet. Bebyggelsen blev anlagt i to længer med facade mod Christiansholm, da adgangsvejen til Arsenaløen oprindeligt gik over Christiansholm. Ved brolandingen på Christiansholms østside anbragtes to æressøjler til at markere indgangen.
På Christiansholms vestside opførtes i 1754 en mastekran, som den der stadig findes på Nyholm. Langs sydsiden af Christiansholm etablerede Søetaten også 18 barkasser (robåde til transport af tungt materiel) som havde porte til Trangraven. I 1769 opførtes en vagt- og skolebygning samt et eksercerbatteri på øens nordside.
Christiansholm blev solgt af Søetaten til en grosserervirksomhed i 1866. Dog forbeholdt staten sig ret til forsat at benytte mastekranen og vagt- og skolebygning endnu et par år. Den gamle træbro mellem Christiansholm og Arsenalet blev nu nedbrudt, og i stedet opførtes broforbindelsen ved syd-østhjørnet af øen, hvor den ligger i dag. I 1869 blev mastekranen nedrevet. Vagt- og skolebygningen, der både har rummet kontor for søartilleri, kadetskole og civile erhvervsformål, blev nedrevet i 1950´erne.
Salt, kul og masser af papir
Fra cirka 1878 til 1919 havde salt- og kulfirmaet A/S Christiansholms Fabrikker til huse på øen. Fabrikken udvidede kraftigt sine aktiviteter i starten af 1900-tallet og opførte flere nye anlæg, bl.a. et kedel- og maskinhus (1909), der i dag er udpeget med høj bevaringsværdi. Bygningens sydfacade flugter bolværket.
Den Danske Presses Fællesindkøb havde fra 1958 oplag af papir på Christiansholm. De store halanlæg blev opført fra ca. 1957-63. En bygning der er værd at bemærke sig, er beliggende Trangravsvej 5. ”Den Danske Presses Fællesindkøbs-Forening” er et betydningsbærende element for den ø, der i folkemunde kaldes ”Papirøen”.
