Lyden af hovedstaden
I projektet Lyden af Hovedstaden har en række forskere og formidlere undersøgt, hvordan lyden af København konkret har forandret sig igennem tiderne. Men også hvordan lyden, og sproget, har været med til at skabe og omskabe byens rum og fællesskaber. Og hvordan der igennem tiden er sket en forskydning i måden vi lytter og opfatter støj på. Det er sket gennem en helhedsorienteret forskningsbaseret, eksperimentel og sansehistorisk tilgang, som integrerer studiet af byens sprog- og dialekthistorie med studiet af fortidens lyduniverser og lyttekulturer.
Om projektet
Lyden af hovedstaden sammentænker byhistorie, lydhistorie og dialektforskning og forløser derigennem et uopfyldt potentiale i lydhistorien ved at sammenstille kildemateriale fra bl.a. dialektarkivet ved Københavns Universitet, Københavns Museums samlinger, erindringer og arkivalier i Københavns Stadsarkiv samt støjklager og beskrivelser af lydlige fænomener i aviser og litteratur i de sidste 500 år. Sproget og den menneskelige stemme spiller en ofte overset central rolle i det meste af perioden.
Projektet har bidraget til at udvikle forskningsfeltet lydkulturstudier (Sound Studies) på dansk grund og til at sætte nye standarder for lydformidlingen på danske museer.
Lyden af byen før og nu
Fortidens København var langt fra nogen stille by, men lydbilledet var mere varieret, og enkeltlyde skilte sig mere ud, end tilfældet er med nutidens summende trafikstøj. I de stille gader trængte lyden fra skænderier, samtaler og knirkende skilte ind gennem vinduerne, mens byens travle strøg var præget af høje råb, skramlende hestevogne, vrinskende heste, gøende hunde og lyden af piskesmæld, sporvognsklokker og vagtparadens militærmusik. Hvert kvarter havde sine egne lyde fra kirkeklokker og gadehandlende til håndværkere og om natten vægtere, hvis karakteristiske, men ikke nødvendigvis velklingende stemmer satte deres præg.
Støjfølsomhed og klassebevidsthed
Allerede ved overgangen til 1800-tallet er der tegn på en voksende støjfølsomhed hos byens middelklasse. Hvor ægte københavnere ifølge en avis fra 1777 foretrak byens larm frem for lyden af nattergalens sang, begynder flere og flere borgere at klage over larm fra gadebørn, håndværk, hundeglam og ikke mindst de gadehandlendes og nattevægternes skrål. Klagerne kan tolkes som et tegn på en voksende klassebevidsthed og på nye forestillinger om privatlivets fred og hjemmet som en ramme om rekreation og familieliv.
Lydrevolutionen
Med byens industrialisering og urbanisering fra midten af 1800-tallet opstod et helt nyt lydlandskab fyldt med fabriksfløjter, larm fra dampdrevne maskiner og voksende menneske- og trafikmængder. Det lagde nye alen til byens larm og til forståelsen af lyd og støj. Udviklingen skabte en blanding af fascination og frygt for virkningerne af storbyens nye massive sansepåvirkning.
Neurastheni eller nervesvækkelse blev en populær diagnose, der bredte sig fra lægevidenskaben til medierne som en beskrivelse af de skader, larmen og støjen lagde over borgerne. Hvor tidligere støjklager især drejede sig om privatlivets fred, skifter fokus mere og mere til borgernes helbred i bredere forstand. Herunder virkningerne af selve bylivet på deres psykiske helbred.
Produkter og resultater
Projektets forskere står bag en række undersøgelser og publikationer. Dels to særnumre af henholdsvis tidsskrifterne Kulturstudier og Dansk Talesprog med fokus på lydkultur og ømålsdialekter. Dels en række selvstændige artikler i danske og internationale tidsskrifter. Og endelig to monografier om henholdsvis 1800-tallets københavnske lydhistorie (Lyden af Hovedstaden) og omegnsdialekternes rolle i den københavnske markedshandel. (Bondsk i København). Begge monografier udkommer på GADs Forlag i foråret 2025 og kan købes i boghandlere, på museet og fra forlaget.
Udover publikationerne er der gennemført en indsamling af fortællinger om sprog blandt nutidens københavnere i 2020-21. Fortællingerne handler både om ankomsten til København og tilpasninger af sproget i den forbindelse og om forestillinger om sprogforskelle mellem forskellige københavnske kvarterer.
Undersøgelsernes resultater kan ses via projekthjemmesiden på Københavns Universitet.
Udstilling og podcast
Særudstillingen Lyden af København – Støj, stemmer og stilhed åbner i maj 2025 på Københavns Museum. Udstillingen sætter selve lyden i centrum for udstillingsoplevelsen og fornyer herigennem brugen af lyd på museer, der normalt har en mere understøttende karakter. I udstillingen udfoldes særligt 1800-tallets dramatiske lydrevolution med enkelte udblik til andre perioder, herunder vores egen samtid. Når publikum forlader udstillingen, vil de hører lyden af nutidens København med nye ører!
Som optakt til udstillingen udkommer i foråret 2025 en podcast produceret i samarbejde med guruerne fra Thirdear, der i fire afsnit dykker ned i byens lydhistorie under temaerne Ikoniske Lyde, Støj, Stemmer og I Magt og Pragt.
Samtidskunst
I forbindelse med forskningsprojektet og udstillingen udvikles et arrangementsprogram, der med udgangspunkt i projektets forskning og udvalgte lydkunstnere skaber samtaler om anvendelsen og tolkninger af lyd i samtidskunsten. I forbindelse med programmet skabes desuden et værk til Københavns Museums permanente udstillinger med titlen Naufragia. Værket udvikles af lydkunstner Jakob Kirkegaard.
Samarbejde med Center for Døve og Institut for Blinde og Svagtsynede
I forbindelse med projektet er desuden etableret et samarbejde med Center for Døve og Institut for Blinde og Svagtsynede. Samarbejderne kaster lys over og giver stemme til unge syns- og hørehandicappedes særlige forhold til lyd og fraværet af lyd. Hvilke konsekvenser har det at stå udenfor disse synets og lydens sansefællesskaber? Hvordan har København historisk skabt rammer for syns- og hørehandicappede? Og hvilke tiltag kunne gøre København til en bedre by på dette felt?
Samarbejdspartnere og finansiering
Forskningsprojektet Lyden af Hovedstaden er støttet af Velux Fondens Museumsprogram og er et samarbejde mellem Københavns Museum, Center for Dialektforskning, Nationalmuseet og Moesgaard Museum. Til projektet er desuden knyttet en international referencegruppe med eksperter i dialektforskning, sound studies og lyddesign.
Udviklingen af udstillingen er finansieret gennem Velux Fondens bevilling, mens produktionen af udstillingen og samarbejdet med CFD og IBOS er muliggjort af en bevilling fra Augustinus Fonden samt yderligere støtte fra Knud Højgaards Fond.
Samtidskunstprogrammet og kunstværket Naufragium er finansieret gennem de omtalte bevillinger fra VELUX samt Ny Carlsbergfondet og Den Obelske Familiefond.
Desuden har Helle Lindes Kulturfond ydet støtte til publicering.
Projektgruppen
Jakob Ingemann Parby, museumsinspektør, seniorforsker, ph.d., Københavns Museum (P.I.)
Pia Quist, professor, ph.d., Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet
Kasper H. Andersen, historiker, ph.d., Moesgaard Museum
Mikkel Thelle, seniorforsker, Nationalmuseet og adjungeret professor ved Malmø Universitet
Vivi Lena Andersen, seniorforsker og museumsinspektør, ph.d. ved Københavns Museum (nu leder af Rudersdal Museum)
Bjarne Simmelkjær Sandgaard Hansen, post.doc, Center for Dialektforskning, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet
Regitze Lindø Westergaard, museumsinspektør, Københavns Museum
Læs mere om projektet Lyden af Hovedstaden på Københavns Universitets hjemmeside.