Rådhuspladsen-udgravningen
Hvad fandtes der her før Rådhuspladsen?
Det område, hvor Rådhuspladsen ligger i dag, har fra middelalderen og frem til 1800-tallet udgjort byens vestlige grænse. Forskellige generationer af byens befæstning har ligget på dette areal i over 500 år. Vi har fundet rester af befæstningen fra forskellige perioder, blandt andet byporte, voldgrave og broen som løb over voldgraven og ind gennem den middelalderlige byport i krydset mellem Vestergade/Vester Voldgade. Vi har identificeret flere faser af ombygninger af forskellige dele af befæstningen, som ikke tidligere har været kendt, og har på denne måde opnået mere viden om udviklingen af byens forsvar og betydningen af dens grænser. For eksempel har vi undersøgt en velbevaret del af den ydre byport, som blev bygget i løbet af renæssancen. Porten var bygget i kampesten og tegl og har været af betydelige dimensioner. Den har også været dekoreret. Blandt andet med en bemalet kvindestatue i naturlig størrelse, som vi fandt i nedbrydningslaget. Porten har været det første man så af København, når man kom fra vest eller syd til byen, og det er tydeligt det har villet lade byen fremstå imponerende allerede ved første øjekast.
Vandmølle i flere etager
Udgravningen har bidraget med ny viden om andre ting, der foregik i nærheden af bygrænsen - eksempelvis har vi fundet rester af en vandmølle fra 1600-tallet. Store dele af trægulvet i møllebygningen var bevaret, sammen med en trappe i tegl og dele af en mur. Det ser ud til at have været en bygning i tegl, som har været mindst 25 meter lang og måske 15 meter bred og i flere etager. Flere fragmenter af store kværnsten samt byggematerialer som søm, vinduesglas og blyindfatninger til vinduer blev fundet i tilknytning til konstruktionen. Udover selve møllebygningen fandtes store dele af møllerenden bevaret. Denne var bygget i træ og tegl. Vi fandt også rester af den vej, som gik ind til byen i løbet af middelalderen - med intakte hjulspor. Vejen var 8-10 meter bred og har været repareret flere gange.
Affald brugt til opfyldning
I løbet af den anden halvdel af 1600-tallet, fyldtes voldgraven op igen for at blive flyttet et stykke længere mod vest i forbindelse med store moderniseringer af byens befæstning. Som opfyldsmateriale anvendtes københavnernes skrald. Alle typer af husholdningsaffald og affald fra forskellige typer af værksteder havnede i voldgraven - og giver således nu et unikt billede af det liv som levedes i byen i 1600-tallet. Vi har fundet eksempler på alt fra madaffald til parykker, fra tættekamme til guldmønter og fra legetøj til bogomslag har vi eksempler på. Tilsammen viser fundmaterialet at København på dette tidspunkt var en by med mange kontakter ud i Europa og verden, og at der fandtes et rigt borgerskab som levede et materielt set godt liv.
Spor af det ældste København
Udover rester af byens vestlige grænse og de aktiviteter, som har foregået her på forskellige tidspunkter, fandt vi spor af det, der fandtes her endnu tidligere - helt tilbage til vikingetiden. I hjørnet ved H. C. Andersens Boulevard og busholdepladsen ved Helmershus udgravede vi skeletter fra sammenlagt ca. 20 mennesker, som blev begravet her for ca. 1000 år siden. Her har antageligt ligget en kirkegård og måske også en kirke, som vi ikke hidtil har kendt til. Gravene var meget forstyrrede af moderne nedgravninger, men vi kan se at de gravlagte mennesker var kvinder, mænd og børn i alle aldre. Videre analyser af skeletterne vil forhåbentlig også give os mere viden om, hvem disse mennesker var.
Fra nogenlunde samme tid stammer flere gruber og brønde, som lå spredt over et stort område. Gruberne var opfyldt med affald, blandt andet fra jernsmedning. Der fandtes også mange fiskeknogler i gruberne. Det virker som om at området har været anvendt til forskellige typer af håndværk og måske også bearbejdning af fisk i forbindelse med handel. Vi håber at analyser af smedeaffaldet og knoglematerialet vil forøge vores viden om, hvad mennesker har foretaget sig her på dette tidspunkt. De ældste levn kaster nyt lys over, hvad København oprindeligt var for et sted, og hvorfor mennesker valgte at bosætte sig her og bygge en by.
VIDEO: Udgravningsleder Hanna Dahlström fortæller om fund fra udgravningen.