Hvor gammel er København?

I 2017 fejrede København sin 850-års fødselsdag. Den slags fejringer af byers ”fødselsdage” har oftest mere et skær af begivenhed, end noget, der bygger på en fast, historisk baggrund. Danmarks middelalderens byer er således sjældent ”grundlagt” på en nøjagtig dato, men opstået som resultat af en langvarig og ofte knudret proces. Det er derfor sjældent muligt at angive et præcist år, for en bys ”fødsel” - men hvad er det så egentlig København fejrede i 2017?

Året 1167 kommer i spil som ”fødselsår” ud fra historieskriveren Saxos (ca. 1160-1208) lidt usikre angivelse af, at dette var året, hvor bisp Absalon påbegyndte opførelsen af en ny borg ud for byens kyst. Byen kaldes hos Saxo ved sit latinske navn Mercatorum Portus (dvs. Købmændenes Havn).

Saxos tekst er tidligere blevet taget til indtægt for, at det ikke blot var Absalon, der byggede den borg, hvis ruiner stadig ses under Christiansborg Slot, men også at biskoppen i det hele taget måtte anses for byens grundlægger. I dag ved vi, at denne fortælling ikke holder stik.

København ”1167”
Tiden i midten af 1100-tallet var en betydningsfuld periode for etableringen af det middelalderlige Danmark, vi kender. Mange års uro og strid om rettighederne til tronen og landets forskellige dele kulminerende i 1157 med opgøret mellem kongsemnerne Svend Grathe, Knud Magnussen og Valdemar den Store ved ”Blodgildet i Roskilde”. Hér fik Knud kløvet hovedskallen og gik ud af spillet, og kort efter blev Svend dræbt ved slaget på Grathe Hede. Konflikterne endte altså til Valdemars fordel, og han kunne herefter opkaste sig som enehersker over hele det danske rige.

På sin vej til sejr havde Valdemar haft fostbroderen Absalon på sin side, og han skulle naturligvis belønnes efter sejren. Allerede omkring 1157 blev Absalon med støtte fra Valdemar valgt til den indflydelsesrige post som biskop af Roskilde, og formentlig kort efter fik Absalon en række byer og landområder foræret af kongen - her iblandt også København. 

Valdemars gavebrev til Absalon er desværre ikke bevaret, så præcis hvad kongen gav til bispen og hvornår dette skete, er usikkert. Problemet her er ikke mindst, at hele transaktionen først kendes refereret ca. tyve år senere i pave Urban III’s stadfæstelsesbrev fra 1186. Denne senere kilde kan – frivilligt eller ufrivilligt – have forvansket det oprindelige indhold af Valdemars gavebrev. I pavens brev nævnes dog, at Valdemar ”som værn” havde skænket Absalon borgen i ”Hafn … med alle dens tilliggender, nemlig selve [lands-]byen Hafn …”. Karakteren af den by ”Hafn”, som Absalon modtog, fremgår ikke. 

En lille krølle hér er, at Knytlingasagaen nævner, at allerede Sven Estridsen i 1043 søger tilflugt ved Havn på Sjælland. Den islandske saga, der først er skrevet i 1300-tallet, indeholder mange fejlagtige oplysninger og dens angivelser skal absolut tages med mere end et gran salt. At sagaen nævner det gamle navn for København kan dog antyde en vis grad af troværdighed på dette punkt og være med til at indikere, at kystbebyggelsen, der senere skulle blive til København, allerede eksisterede i begyndelsen af 1000-tallet. Dette forhold kan nu også arkæologiske undersøgelser bekræfte.

Hvad ved vi om det ældste København?
Arkæologiske undersøgelser inden for de seneste 15-20 år har rykket væsentligt ved den gængse forestilling om, at Københavns blot var et ubetydeligt fiskerleje indtil bisp Absalon kom til og etablerede en befæstet by på stedet. Ser man på de arkæologiske kilder, viser det sig nemlig, at der allerede fra midten af 1000-tallet har været omfattende aktiviteter ved kysten, hvor senere København voksede sig stor. Særlig for området omkring det nuværende Københavns Rådhus har de arkæologiske resultater bragt banebrydende nyt. 

Det står nu klart, at området ved Rådhuspladsen allerede fra ca. midten af 1000-tallet og op omkring år 1100 har dannet rammerne om en bebyggelse af noget, der ligner bymæssig karakter med bl.a. udbredt håndværksaktivitet – ikke mindst i form af jernforarbejdning - stolpebyggede huse og en begyndende fastlægning af gadeforløb m.v. De tidligste aktiviteter i byen har således været karakteriseret af produktion og handel – i øvrigt et udbredt træk for de første byer generelt.

Også andre institutioner vandt indpas på dette tidlige tidspunkt. Den i 1500-tallet nedrevne Sct. Clemens Kirke, der lå i området, hvor i dag Strøget møder Rådhuspladsen, kan nu dokumenteres at have rummet begravelser helt tilbage til 1000-tallet og dermed altså begravelser tilhørende de øvrige tidlige aktiviteter i området. Tilsvarende forhold gælder for gravene på den indtil for får år siden fuldstændig ukendte kirkegård, der fremkom ved arkæologiske undersøgelser på Rådhuspladsens nordvestlige del. Selve kirkebygningen, der må have tilhørt denne kirkegård, er endnu ikke lokaliseret, men muligvis har der været tale om et kapel eller en mindre trækirke, der mistede sin betydning, inden den fik etableret sig som mere substantiel stenkirke.

Spredte fund fra enkelte undersøgelser i den i dag intenst bebyggede Indre By tyder på, at den tidlige bebyggelse i området ved Rådhuspladsen spredte sig i et bredt bælte langs kysten og frem til det nuværende Kgs. Nytorv, hvor senere i middelalderen Østerport lå. Vor viden om denne kystbebyggelse er desværre meget sparsom, og det er vanskeligt at danne sig et blot nogenlunde pålideligt billede af dens omfang og karakter. Interessant er dog fundet af skelgrøfter fra tiden omkring 1100 i området ved Kgs. Nytorv og Lille Kongensgade. Grøfterne angiver, at bebyggelsen også hér har været lagt i faste rammer på dette tidspunkt. På Kgs. Nytorv blev endvidere et fornemt udsmykket håndtag af tak fra 1000-tallet fremdraget ved arkæologiske undersøgelser i midten af 1990’erne.

Et sidste væsentligt element i den tidlige bys topografi er den lidt gådefulde, hesteskoformede halvkredsvold sandsynligvis ligeledes fra tiden omkring 1100. Volden indrammede et ca. 2,5 ha stort areal afgrænset af omtrent de nuværende gader Mikkel Bryggersgade, Vestergade, Gammeltorv/Nytorv og den gamle kystlinje. Anlæggets dimensioner virker måske ikke overvældende – formentlig har volden været ca. 1,5-2 m høj og ca. 6-8 m bred med en tilsvarende dimensioneret grav omkring – men det har dog udgjort et fremtrædende element i den tidlige by. Muligvis var voldanlæggets vigtigste funktion ikke så meget af forsvarsmæssig art men betydningsfuld som en (juridisk?) grænsemarkering.

Senere bebyggelse på stedet har desværre gjort det næsten umuligt at finde ud af, hvad der har befundet sig på arealet inden for halvkredsvolden. Et bud kunne være, at volden har angivet grænserne for en stormandsgård eller en kongsgård. Hvad funktionen end måtte være, er der dog tale om et markant anlæg, der sammen med de øvrige spor tydelig viser, at byen var godt i vej som andet end blot et lille, ubetydeligt fiskerleje, som historien ellers ofte går.

I 1167 var Hafn altså allerede en levende by, der ikke havde nogen ”grundlægger” nødig!

Hvor gammel er Københavns befæstning?
På baggrund af historikeren Saxos angivelser af, at Absalon i 1167 på en holm i havet anlagde en ny borg til værn mod sørøvere, angives bispen ofte som ophavsmanden til byens ældste befæstning i det hele taget. Også denne fortælling er det dog værd at gå lidt nøjere efter i krogene.

På Slotsholmen findes under Christiansborg Slot ruinerne af en cirkulær borg bygget af kridtsten fra Stevns og med markante tilføjelser i tegl. Anlægget er kendt som ”Absalons Borg” – men er der med ruinerne virkelig tale om resterne af Absalons forsvarsværk fra 1167?

Absalon var i tiden en moderne, højtuddannet ”verdensmand”, der bl.a. havde studeret i metropolen Paris og i øvrigt havde mange internationale kontakter. På denne baggrund kan det synes en smule uforståeligt, at bispen i forbindelse med et prestigebyggeri skulle have valgt at bygge en rundborg i kridtsten, på et tidspunkt, hvor sådanne rundborge var en smule gammeldags, og hvor teglstenen netop var kommet til Norden som nyt, attraktivt byggemateriale - det foretrukne for fremtidens prestigebyggerier!

En alternativ tolkning af borganlægget er således, at Absalon blot udbyggede et allerede eksisterende forsvarsanlæg, nemlig selve den cirkulære kridstensborg, der således i stedet skal ses i sammenhæng med det tidlige 1100-tals aktiviteter ved kysten. Til dette tidligere anlæg føjede Absalon de svære tårne af tegl, der i tiden afspejlede det mest moderne inden for byggekunsten. 

Denne alternative tolkning kaster et andet men ikke mindre spændende blik på de gamle ruiner på Slotsholmen – og giver i øvrigt en god forklaring på, hvorfor Valdemars tabte gavebrev tilsyneladende angav, at bispen fik både borgen ved ”Hafn” og selve byen ”Hafn”. I øvrigt er det på ingen måde i modstrid med Saxo tekst, der som nævnt angiver, at Absalon byggede en ny borg på holmen!

At Absalon således på den ene eller anden vis har haft en finger med i spillet mht. opførelsen/udbygningen af borgen synes korrekt. Vanskeligere er det imidlertid at godtage den gamle forestilling om, at Absalon også stod bag opførelsen af den ældste bybefæstning.

De seneste års arkæologiske aktiviteter har ad flere omgange undersøgt resterne af Københavns befæstning, og der tegner sig nu et ganske andet billede end for blot tyve år siden. På Rådhuspladsen f.eks. synes den tidlige (håndværker-)bebyggelsen at fortsætte helt til begyndelsen af 1300-tallet, før den må vige for den ældste, dokumenterede voldbefæstning på stedet. 

I den anden ende af byen ved Kongens Nytorv er der som nævnt færre spor efter tidlig bebyggelse end ved Rådhuspladsen. Interessant nok er imidlertid sporene efter den ældste befæstning hér tilsyneladende ældre, end hvad der ses ved Rådhuspladsen. Ved Kgs. Nytorv fremkom således foran en af de ældste voldfaser en række kraftige stolper, der ved hjælp af årringsdateringer kan fastslås at være opført lige efter 1200, dvs. ca. 100 år tidligere end fæstningsgraven ved Rådhuspladsen blev anlagt. 

De arkæologiske resultater tyder således på, at etableringen af Københavns middelalderlige befæstning har strakt sig over måske næsten 100 år – og først blev påbegyndt efter Absalon var lagt i graven i 1201.

Absalon på Københavns Museum
Selv om noget af berømmelsen måske nu kan synes at være taget af bisp Absalon og hans betydningen for Københavns opståen, er han stadig en vigtig person i fortællingen om København – ikke mindst er det ”brand” af byen, som hans skikkelse har formået at give, uden sidestykke i byens historie. Der er derfor helt naturligt, at biskoppen også får en plads i Københavns Museums udstilling – hvor OGSÅ fortællingen om den forudgående bys opståen fortælles på baggrund af en række fund tilhørende byen ”Havn” - det allerældste København.