Discover the intriguing history of the building now home to the Museum of Copenhagen. Constructed in 1893–94 as a guardianship office, it was where the state managed the finances of legally incapacitated women and children.

Hør de spændende fortællinger om bygningen, der i dag huser Københavns Museum. Det blev i 1893-94 opført som overformynderi – et sted, hvor staten administrerede umyndige kvinder og børns formuer.

Vi starter i særudstillingen "Lyden af København - Støj, stemmer og stilhed", hvor de store lydmæssige ændringer af byen i 1800-tallet udfoldes. Oplev gadeskrål, vognrumlen, fabriksfløjter og sporvognsklokker, mens du bevæger dig fra havnen gennem byen forbi Tivoli og over Rådhuspladsen

Turen går videre til lydkulisserne i den øvrige del af museet, hvor byens porte, bombardementer og musik er del af udstillingerne.

Sidste stop på vandringen er lydværket ”Naufragium” af den anerkendte lydkunstner Jacob Kirkegaard.

Byens lyde - før og nu 

Fra lyden af springvandsmanien omkring år 1900; over lyden af havn, kloaksystemer, is og klimaforandringer. Hvordan var lyden af vandet i byen i fortiden? Dengang søerne frøs så meget til is, at man kunne skære blokke ud til borgernes isskabe og spille ishockey foran Søpavillonen? Og hvordan vil lyden af vandet i byen udvikle sig i fremtiden? 

En støj, der bredte sig i 1800-tallets København, da byen skiftede fra indesluttet fæstningsby til moderne, industrialiseret metropol. I den periode klagede københavnerne flittigt over støjen fra gadesælgere, kobbersmede, omnibusser, fabrikslarm, sporvogne og de første biler, der var årsag til både nervelidelser og indlæggelser. Samtidig blev københavnerne også besat af lyd og lytning, og hvis man elsker byens larm, er det efterhånden et tegn på, at man er en ægte københavner.

Foredraget holdes af museumsinspektør og seniorforsker Jakob Ingemann Parby, Københavns Museum.

I 1857 vendte Christian Hansen hjem til København efter næsten 20 år i Athen, hvor han arbejdede for den græske konge og blev en ledende skikkelse i landets genopbygning. Hans genfortolkning af antikkens arkitektur fik stor betydning for det moderne Grækenland. Til manges overraskelse bragte han ikke den klassiske græske stil med sig til København. I stedet introducerede han byzantinsk arkitektur og blandede tidens stilarter i sine værker.

Englændernes bombardement af København i 1807 efterlod en by i ruiner – og en by med muligheder for nytænkning af byrum, struktur og bygningsmasse.
Landets chefarkitekt, overbygningsinspektør C.F. Hansen, greb denne mulighed og etablerede ikke blot nye væsentlige pladsdannelser i residensstaden, men sørgede også for, at disse nye byrum blev kranset af ædle, klassicistiske bygninger. Målet var klart: Kongens By skulle fremstå som en moderne stad, hvor klassisk (romersk) orden herskede – og hvor by, stat og kirke sikrede borgernes og landets velfærd.