Særudstilling - Min butik! Fotos fra Wongs Grill til RC Rens

Fotoudstillingen viser publikum et helt nyt udvalg af billeder fra de skjulte sider af Københavns kulturhistorie. Oplev byens atmosfærefyldte forretninger, små lokale erhvervsvirksomheder og forlystelser ledsaget af fortællinger i ord og lyd.

Byens små nichebutikker bliver ofte udråbt som udrydningstruede i kampen mod kædebutikker og storcentre. Men hvem er de, og hvordan går det egentlig med dem? Fotografen Ulf Svane og historikeren Mathias Kobberrød Rasmussen tager os med rundt til hundesalonen, petroleumslampeforhandleren, persiennevaskeriet (!) og mange flere i København og giver et levende øjebliksbillede af stederne og deres indehavere. Kom med på en tour de force i en broget verden af karismatiske ekspedienter, et virvar af stilarter og en lokal ånd et stykke væk fra byens hovedstrøg. Se fotoudstillingen fra 1. maj på Københavns Museum.

 

Kontakt

Københavns Museum

Stormgade 18

1555 København V
Del med