Særudstilling - Min butik! Fotos fra Wongs Grill til RC Rens
På Københavns Museum viser Copenhagen Archive i den nye særudstilling ’Min butik! Fotos fra Wongs Grill til RC Rens’ et helt nyt udvalg af fotografier fra de skjulte sider af Københavns kulturhistorie.
Publikum kan opleve et rigt udvalg af billeder fra byens atmosfærefyldte forretninger, små lokale erhvervsvirksomheder og forlystelser ledsaget af beskrivelser i ord og lyd. Københavns arkitektur og erhvervshistorie, befolkningens skiftende levevis og forbrug, danner rammen om det hverdagsliv og de menneskefortællinger, der portrætteres på udstillingen.
Alt sammen er indsamlet on location af fotograf Ulf Svane og historiker Mathias Kobberød Rasmussen gennem de seneste 3 år.
Stederne er vidnesbyrd om Københavns udvikling gennem de sidste mere end 100 år, og afspejler byens arkitektoniske udvikling og hverdagsliv i historisk perspektiv, levende fortalt af stedernes ejere og ansatte selv direkte til publikum.
Fredag den 1. december vil der være en åben fernisering med mad og drikke til alle gæster.
Entre
Onsdag er entre gratis for alle, og entrebillet er derfor ikke nødvendig. Bemærk børn og unge op til 18 år er gratis og derfor ikke skal købe entrebillet.
Tilgængelighed
Der er lift / rampe / niveaufrit til indgang
Der er handicaptoilet i bygningen eller handicaptoilet inden for 200 meter af bygningen
Der er handicapparkering
Der er gratis adgang for ledsager
Der er mulighed for at spise / drikke på stedet
Der er stole / bænke man kan hvile sig på
Der er elevator / lift / niveaufri adgang inde i bygningen
Der er ikke mulighed for alternativ deltagelse (ex. podcast, teams-deltagelse mm.)
Kontakt
Københavns Museum
Stormgade 18