Kreativ workshop – broderi som i gamle dage

Få et sjældent indblik i 1700-tallets broderikunst, når du med nål, tråd og mønstre bliver inspireret af arkæologiske tekstilfund

Tag plads ved broderirammerne og bliv inspireret af fortiden. I 2024 udgravede Københavns Museum et stort affaldslag i Amaliegade, hvor tusindvis af dragtfragmenter fra 1700-tallet dukkede op. Fundene er stadig under behandling, men blandt dem er silkestoffer, uld og smukke broderier med blomster, geometriske mønstre, applikationer og sølvtråd.

Workshoppen begynder med et kort oplæg, hvor to af museets arkæologer fortæller om tekstilerne og de teknikker, der blev brugt dengang. Derefter får du selv mulighed for at prøve kræfter med håndværket – uanset om du er begynder eller har erfaring med broderi. Der stilles redskaber, stof, garn og mønstre til rådighed, og du får vejledning i at afprøve forskellige teknikker.

Kom og oplev, hvordan historien kan sættes i sting – og tag inspiration og materialer med dig hjem, så du kan fortsætte kreativiteten.

Der vil være kaffe og te til arrangementet, mens vin, kage og salte snacks kan købes i Café Spirrevippen.

Hvornår
Torsdag d. 23. oktober, 30. oktober eller 13. november i tidsrummet 16.30-19.30

Hvor
Københavns Museum, Stormgade 18, 1555 København V – arrangementet foregår i Skoletjenestelokalet

Kontakt

Københavns Museum, Skoletjenestelokalet

Stormgade 18

1555 København V
Del med