Kom med på værtshusvandring i Nordvest
I forbindelse med udstillingen ”Stamsteder 2” på Københavns Museum fortæller han røverhistorier og kvarter-fortællinger på fem listige steder i Nordvest, du måske ikke vidste fandtes. Værtshusvandringen sætter samtidig fokus på Københavns udvikling – hvad sker der, når lokalmiljøet med værtshusene og de små folkelige mødesteder forsvinder til fordel for ejerlejligheder og kædeforretninger?
Ruten gennem NV
Københavns Nordvest er sin egen storby med butikker, der nærmest vader ind i hinanden. Grønthandlere, kiosker, antikvariater og værtshuse. Det er her Anders Højberg Kamp har sine stamsteder. Over tre timer besøger vi fem steder og hører om truslen mod Fuglereden, der var ved at lukke til ejendomsspekulation. Om fodbolddage på Nørre Pub. Om Mågekroen, Mascot og til sidst Glentekroen hvor værtsvandringen afsluttes.
Det bliver tre timers sjov, oplysning og læring. Så tag vandrerskoene på, og gå med. Skål!
Bemærk:
Vandringen starter på Café Fuglereden, Frederikssundsvej 70 - billetter skal købers på forhånd.
Øl og vand undervejs er for egen regning
Værtshusvandringen aflyses IKKE pga. dårligt vejr