Foredrag: Københavns Arkæologi - Udgravningerne i Pilestræde og ”Frihedsmuseet”
Mellem juli og november 2024 gravede arkæologer et stort tracé igennem Antonigade og ud i Pilestræde, hvor arkæolog Nikolai Fenger og kollegaerne vi fik muligheden for at undersøge hele områdets udvikling fra nutid til den oprindelige overflade. Her fandt de intakte middelalder-lag, gamle gulve og bygninger, der kan dateres til den sene middelalder. Dertil et unikt tekstilfarvningsanlæg og de ældste lag af den oprindelige Pilestræde og meget mere.
Arkæolog Rikke Simonsen stod i 2017 i spidsen for den omfattende udgravning, der gik forud for opførelsen af det nye Frihedsmuseum. Efterbearbejdningen af de mange fund og iagttagelser blev afsluttet i 2024 og Rikke vil fortælle om de mange spændende resultater af dette arbejde. Det blev til en udgravning flere meter ned igennem byens befæstning og igennem rester fra 1600-tallets byliv. Og som en stor overraskelse dukkede også en masse 7-8.000 år gamle flintgenstande fra stenalderen op!
Efter dobbelt-foredraget vil der være fremvisning af arkæologiske fund fra de to udgravninger.
Dobbelt-foredraget afholdes torsdag d. 6. marts kl. 17.00-18.30 og igen fredag d. 7. marts kl. 10.30-12.00 i Salen på Københavns Museum (OBS: arrangementet har det samme indhold begge datoer).
Dato og tidspunkt: Torsdag den 6. marts 2025 kl. 17.00 - 18.30 og igen fredag d. 7. marts 2025 kl. 10.30 - 12:00 (samme dobbelt-foredrag to gange).
Pris: Kr. 150,- inkl. entre til museet samme dag
Sprog: Dansk
Sted: Københavns Museum, Stormgade 18, 1555 København V.
Kontakt
Københavns Museum, Salen
Stormgade 18