Foredrag: Københavns Arkæologi - Udgravningerne i Pilestræde og ”Frihedsmuseet”

Kom og hør om nogle af de interessante udgravninger der er foretaget i København de seneste år, når museet inviterer til dobbelt-foredrag om to nyligt afsluttede udgravningsprojekter. Se også nærmere på nogle af de arkæologiske fund, der er dukket op!

Mellem juli og november 2024 gravede arkæologer et stort tracé igennem Antonigade og ud i Pilestræde, hvor arkæolog Nikolai Fenger og kollegaerne vi fik muligheden for at undersøge hele områdets udvikling fra nutid til den oprindelige overflade. Her fandt de intakte middelalder-lag, gamle gulve og bygninger, der kan dateres til den sene middelalder. Dertil et unikt tekstilfarvningsanlæg og de ældste lag af den oprindelige Pilestræde og meget mere.

Arkæolog Rikke Simonsen stod i 2017 i spidsen for den omfattende udgravning, der gik forud for opførelsen af det nye Frihedsmuseum. Efterbearbejdningen af de mange fund og iagttagelser blev afsluttet i 2024 og Rikke vil fortælle om de mange spændende resultater af dette arbejde. Det blev til en udgravning flere meter ned igennem byens befæstning og igennem rester fra 1600-tallets byliv. Og som en stor overraskelse dukkede også en masse 7-8.000 år gamle flintgenstande fra stenalderen op!

Efter dobbelt-foredraget vil der være fremvisning af arkæologiske fund fra de to udgravninger.

Dobbelt-foredraget afholdes torsdag d. 6. marts kl. 17.00-18.30 og igen fredag d. 7. marts kl. 10.30-12.00 i Salen på Københavns Museum (OBS: arrangementet har det samme indhold begge datoer).

Dato og tidspunkt: Torsdag den 6. marts 2025 kl. 17.00 - 18.30 og igen fredag d. 7. marts 2025 kl. 10.30 - 12:00 (samme dobbelt-foredrag to gange).
Pris: Kr. 150,- inkl. entre til museet samme dag
Sprog: Dansk
Sted: Københavns Museum, Stormgade 18, 1555 København V.

Kontakt

Københavns Museum, Salen

Stormgade 18

1555 København V
Del med