Indsamlingspraksis

Ønsker du at forære en genstand til museet? Så læs videre her!

Vi er meget taknemmelige for, at du tænker på os og ønsker at donere en genstand til museets samling.

Københavns Museum er et statsanerkendt museum, som skal leve op til museumslovens bestemmelser og strenge krav i forbindelse med indsamling af museumsgenstande. Det er derfor alene museets museumsinspektører, der tager stilling til, om en tilbudt genstand skal indlemmes i samlingerne eller om vi må takke nej. Museets samling er grundstenen for vores virke og danner grundlaget for at fortælle Københavns og Frederiksbergs historie. Derfor er det vigtigt, at genstandene har det, vi kalder proveniens, dvs. vi skal kende genstandenes oprindelse og historien om dets brug. Når vi takker nej, så kan det skyldes flere ting, f.eks.: 

• museet har i forvejen en eller flere tilsvarende genstande
• genstanden er i for ringe bevaringsmæssig stand
• genstanden hører ikke under museets ansvarsområder, dvs. den har ikke tilknytning til København eller Frederiksberg
• Oplysninger, som f.eks. brug og hvor genstanden stammer fra, er for dårlig oplyst.

Museumsgenstande

Museumsloven kræver, vi skal sørge for at opbevare genstandene sikkert med hensyn til såvel brand, tyveri og klimatiske forhold. Københavns Museum har ikke plads til at vise alle de genstande, der er i museets samling, derfor er de fleste genstande på vores klimastyrede magasin. Men vi bruger genstandene i forbindelse med særudstillinger samt i forskning. Og vi udlåner også genstande til andre museer. Når du afleverer en genstand, bliver den således ikke nødvendigvis udstillet, men bevaret for eftertiden.

Ifølge museumsloven kan en erhvervet genstand ikke sælges eller kasseres, og den kan ikke udskilles af samlingerne uden tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen. Derfor er vi også omhyggelige og restriktive i vores indsamling. Alle genstande skal have en formidlings- eller forskningsmæssig værdi. Københavns Museum køber kun i helt ekstraordinære tilfælde museumsgenstande.

Ønsker du at donere billeder og film?

Københavns Museum modtager også film og billeder, der dokumenterer København og Frederiksberg. Visuelt materiale som film og billeder er underlagt forskellig lovgivning, vi som museum må forholde os til, når vi tager disse ind i vores samlinger. Materialet kan være beskyttet i henhold til lov om ophavsret, det vil sige, at kunstneren eller fotografen stadig besidder rettigheder til materialet. Du bør derfor være opmærksom på, om du selv har rettighederne til det materiale, du ønsker at aflevere. Materialer kan også være underlagt lov om persondata. Du bør derfor være opmærksom på, om materialet indeholder følsomme oplysninger og om du skal have tilsagn fra de personer, som er afbilledet. Spørg gerne os til råds, hvis du er i tvivl.

Ønsker du at aflevere genstande til museet?

Har du noget, du mener, kan være af interesse for museet, hører vi meget gerne fra dig. Det er dog nødvendigt at lave en aftale på forhånd med en af museets inspektører, som er ansvarlige for indsamling af genstande.

Derfor skriv først til museumsinspektør, Trine Halle, bj6f@kk.dk. Vær opmærksom på, at der kan gå op til 3 uger før du får svar.

Beskriv genstanden og vedhæft meget gerne et foto. Skriv også gerne, hvor genstanden har været opbevaret.

Herefter vurderer vi, om genstandene passer ind i vores eksisterende samlinger og vil kunne bidrage med ny viden.

Det er ikke muligt at aflevere genstande på museet uden forudgående aftale.

Hvis museet takker ja, udfyldes en overdragelsesseddel med oplysninger om, hvor tingene stammer fra, og hvem der har brugt dem. Du skriver også under på, at Københavns Museum bliver ejer af genstandene.

Historik

Københavns Museums samlinger er blevet til over en godt 100-årig periode. Fra museet blev grundlagt som Rådhusmuseum i 1901 til nutidens borgerinddragende indsamlingsprojekter og omfattende arkæologiske udgravninger har der har ligget mange forskellige principper til grund for arbejdet med at indsamle. Derfor har Københavns Museum i dag en mangfoldig og rig samling, der indeholder alt fra værdifulde malerier og skrøbelige fotos og grafik til hårde brosten, kridtpiber, potteskår, møbler og gadelygter.

1960'erne og 1970'erne - fine møbler fra 1800-tallets kendte københavnere

I 1960'erne og 1970'erne vægtede museet især at indsamle genstande fra det københavnske borgerskabs livsførelse fra ca. 1780-1880. Det ses ved de relativt mange møbler fra tiden, der var udført eller ejet af kendte københavnere. Man fortsatte i den forbindelse indsamlingen af porcelæn og andet finere interiør, hvorimod museet stoppede med at indsamle bygningsdele. Man havde nok, mente man. I denne tid indgik desuden også skydeskiver og en del embedsmandsuniformer, cykler og bygningsmodeller m.m.

1980'erne - gadeliv og Blaagaardsgade

I starten af 1980'erne var målet at dokumentere gadebilledet, kvartermiljøet erhvervsstrukturen og befolkningens indkøbsvaner. Det gjorde man ved at indsamle interiører fra især butikker. En større fotoregistrering og en undersøgelse om livet i Blaagaardsgade blev udført i 1984 til 1989, hvor bogen "Alle kender Blaagaardsgade" udkom.

1990'erne - ny legetøjssamling

Fra 1993 til 1998 bar indsamlingsarbejdet præg af forberedelsen af nye permanente udstillinger og suppleringen af de genstande, som allerede fandtes. I denne periode modtog museet også det nedlagte Legetøjsmuseums genstande.

2000'erne - kommunale 'væsener', arkæologi og opstramning

Fra 1999 til 2007 har de kommunale 'væsener' været i fokus - både angående indsamling og dokumentation. Således er der indsamlet store mængder yderst fortællende genstande fra kommunale forvaltningsenheder. Fra fattig- og arbejdsanstalter, skoler, hospitaler, badeanstalter, belysnings-, kloak- og vand-, brand-, vægtervæsen, stadsingeniør m.v.

I forbindelse med de mange større udgravningsprojekter, der fulgte i kølvandet på den nye museumslov fra 2001 (eksempelvis Metro Cityringen-udgravningerne), er museets samling af arkæologiske genstande udvidet betragteligt. Således foregår hovedparten af museets indsamling nu i sammenhæng med arkæologiske udgravninger.

Slots- og Kulturstyrelsen har i sine retningslinjer for museernes opgaver og drift beskrevet at ethvert museum er forpligtet til at indsamle genstande og anden dokumentation inden for sit vedtægtsbestemte ansvarsområde. Indsamlingen skal være baseret på en aktiv, men restriktiv praksis, der udspringer af museets forskning. 

Slots- og Kulturstyrelsen har de seneste år tilskyndet de statsanerkendte museer at udskille genstande, der ikke har forsknings- og formidlingsmæssig værdi i forhold til museernes varetagelse af deres ansvarsområder. Således har Københavns Museum senest i forbindelse med flytning af genstande til det nye Fællesmagasin gennemført samlingsgennemgange med henblik på at få overblik over sammensætning, bevaringstilstand, den ledsagende dokumentation og forbindelsen til ansvarsområdet. Dette har ført til udskillelse af dele af museets samlinger, der ikke levede op til kravene om relevans og bevaring.