Ragna Grubb (1903-1961)

I disse år er det i meget høj grad kvindelige arkitekter, der er med til at forme København. Men ser man tilbage, er byen tegnet og opført af mænd. Kvinder fik først adgang til Kunstakademiet i 1908, og de kvindelige arkitekter var længe usynlige.

Ragna Grubb er undtagelsen, der bekræfter reglen. Hendes hovedværk, Kvindernes Bygning fra 1936, står med sin brug af jernbeton, vandrette flader og markant typografi i dag som et elegant eksempel på mellemkrigsårenes nordiske funktionalisme. I dagens afsnit ser vi nærmere på Grubb og andre kvindelige arkitekters ofte lidt skjulte bidrag til arkitekturhistorien i det 20. århundrede.

Dette afsnit er del af podcastserien ”Se op! Arkitekternes København”, som er gratis og produceret af Københavns Museum. Find det på Podbean, eller hvor du plejer at høre dine podcasts.

Gæst: Jannie Rosenberg Bendsen

Vært og tilrettelægger: Marius Hansteen

Producer: Ole Fugl Hørkilde

Redaktion: Maj Mølstrøm Christensen

Grafik: Jonas Lau Markussen

Musik: Bremer/McCoy

 

Billede
Gæst Jannie Rosenberg Bendsen og vært Marius Hansteen
Fotograf
Københavns Museum

Gå selv ud og se op!