Kaj Gottlob (1887-1976)
Han mestrede hele paletten – fra raffinerede møbler og interiører til store, tekniske vartegn som Knippelsbro og Langebro. Afsættet var nyklassicismen og den nordiske modernisme. Skolen ved Sundet og Svagbørnsskolen på Amager hører til periodens fineste eksempler på moderne institutionsbyggeri. Det samme gælder det elegante anlæg med auditorier og laboratorier i Universitetsparken på Østerbro. Også det markante kontordomicil Ørstedhus og Mindelunden i Ryvangen er Gottlobs værk.
Gæst i studiet er Jens Bertelsen, arkitekt og forlægger
Dette afsnit er del af podcastserien ”Se op! Arkitekternes København”, som er gratis og produceret af Københavns Museum. Find afsnittet på Podbean, eller hvor du plejer at høre din lyd.
Gæst: Jens Bertelsen
Vært og tilrettelægger: Marius Hansteen
Producer: Ole Fugl Hørkilde
Redaktion: Camilla Haarby Hansen
Grafik: Jonas Lau Markussen
Musik: Bremer/McCoy