Skeletter i skolegården

Da pesten i 1711 brød ud, kostede den hver 3. af københavnerne livet. Hele 23.000 personer skulle på kort tid begraves. Mange syge blev indlagt og senere begravet på Wodroffs Gård, tæt ved Skt. Jørgens Sø. I 1991 dukkede pestkirkegården op i forbindelse med en udvidelse af Skolen på Niels Ebbesens Vej eller Skolen ved Søerne, som den hedder i dag. Og i 2019 dukkede der så ti kister op i forbindelse med et mindre kloakarbejde i skolegården. 

Var de ti kister i den nye udgravning også placeret i lag og på rad og række?

- Ja, det er det samme billede, som ved det tidligere fund. Man har i 1711 gravet store huller og så er kisterne sat ned – typisk to oven på hinanden og derefter en ny række. Vi fandt i et enkelt tilfælde tre kister oven på hinanden, men det blev der også fundet eksempler på ved udgravningen i 1991, siger Stine Damsbo Winther, der er arkæolog ved Københavns Museum.

Der har efter 1991-udgravningen stået et billede af begravelser, der foregået så hurtigt, at nogle af personerne simpelthen er kuret ned i den ene ende af kisten. Svarer det til dit indtryk?

- Nej, det er i al fald ikke tilfældet i denne udgravning, men skeletter kan også komme til at ligge rodet på grund af den efterfølgende nedbrydningsproces eller under tryk fra jord, måske endda kollaps af jord.

Man har også taget det som udtryk for hurtige og kaotiske begravelser, at langt over halvdelen af de skeletter, der blev fundet i 1991, lå med hovedet i øst og dermed ikke efter god kristen skik med udsyn til Jesu genopstandelse med solen i øst. Hvordan så det ud med de 10 nye skeletter?

- De lå i forskellige retninger. Men forklaringen kan jo være den meget simple, at de, der har begravet dem, ikke har vidst, hvordan ligene lå i kisterne. Det er ikke sikkert, at man har kunnet se, hvad der var op og ned på de kasseformede kister. De synes ikke at have haft nogen form for dekoration eller anden markering. Kisterne stod i øvrigt ikke i den traditionelle øst-vest orientering, men snarere NV-NØ, og det kan være på grund af naturforhold. Vi ved, at der har været en å og en mølledam i nærheden.

Hvad er det overordnede billede, der tegner sig?

- Der er tale om en massebegravelse på den måde, at mange er blevet begravet inden for et kort tidsrum. Men alle er begravet i kister – folk er ikke bare blevet hældt i jorden. Nok er kisterne ikke tilpasset de enkelte personers størrelser, men der er bestemt ikke tale om pindebrænde. Træet er typisk 3 cm tykke planker. Måske er træet genbrug, men det et ikke bare noget tilfældigt træ. Begravelserne har fundet sted i en ekstrem situation, og alligevel har der været overskud til at begrave de døde på en respektfuld måde.

Er der i dag overblik over kirkegårdens udstrækning?

- Ja, mod syd. Og med denne udgravning får vi lidt mere hold på placeringen mod nord og øst. Museet havde i 2018 en undersøgelse i forbindelse med en omlægning af skolegården, og i søgegrøfter her blev der slet ikke fundet spor af pestkirkegården. Den seneste udgravning viser, at kirkegården har en lidt mere vestlig placering i den nuværende skolegård.

Hvad skal der ske nu?

- Skeletterne bliver undersøgt at Antropologisk Laboratorium ved Retsmedicinsk Institut. Det vil give en mere præcis viden om de dødes køn, alder, ernærings- og sundhedsforhold. Der er også udtaget nogle DNA-prøver, som vil kunne sige noget om, hvor de personer, der er begravet, stammer fra.

Krævede det egentlig særlige sikkerhedsforanstaltninger at udgrave en pestkirkegård?

- Nej, pest er knyttet til en bakterie, og den klarer ikke 300 år i jord. Pestbakterien danner ikke sporer, der kan genoplives. I dag er der kun knogler tilbage af ofrene, endda fantastisk velbevarede, men ikke bløddele, siger Stine Damsbo Winther.

Den dødeligste epidemi i byens historie

Pesten i 1711 krævede 23.000 døde – en tredjedel af københavnerne. Til sammenligning døde 4.700 under koleraen i 1853 eller ca. 4 procent. Pestofrene blev først begravet på byens kirkegårde og herefter på nye kirkegårde inden for voldene, ofte haver og ledige jordstykker. Ved Garnisons Kirkegård blev der anlagt en særlig pestkirkegård.

Ladegården (i dag tæt ved det tidl. Radiohus) og Wodroffs Gård ved Skt. Jørgens Sø blev brugt til at indkvartere pestsyge. Et område ved Wodroff Gård blev også brugt som pestkirkegård. En del af kirkegården (54 grave) blev lokaliseret i 1991 ved en udvidelse af Niels Ebbesens Skole (i dag Skolen ved Søerne).  I september 2019 blev der opdaget 10 ekstra kister i skolegården på grund af en kloakledning.

Udgravning af de ti kister i september viste sig vanskelig på grund af store mængder vand. Det samme var tilfældet i 1991. Her hedder det i arkæologernes rapport om regn og lavt grundvandsspejl: "Hver morgen startede vi med at pumpe vand væk og grave render. Den sidste uge skrabede maskinen mudder af i feltet en gang om dagen, det var nødvendigt for overhovedet at kunne færdes der. Et andet problem var, at det ikke lod sig gøre at skovle på normal vis: leret klistrede sig simpelthen fast på skovlen og måtte skrabes af for hver anden skovlfuld… Tegnearbejdet og udfyldning af skeletskemaer måtte vi også opgive at udføre nede i feltet, fordi papiret lynhurtigt blev gennemblødt og beskidt".