Sjælden ovn fra middelalderen
I forbindelse med arkæologiske undersøgelser i nogle kældre over for Magasin, hvor Burberry oprindeligt havde deres butik, har arkæologer fra Københavns Museum fundet noget, der efter alt at dømme er middelalderlig smelteovn. Vi er her helt nede i 3,5 meter under det nuværende gadeniveau. I starten troede arkæologerne, at der var tale om en brønd, hvilket den rundende stensætning kunne tyde på. Så dukkede et slaggefyld op, hvoraf en del af det var smeltet fast på murstenenes inderside og et stærkt varmepåvirkede lag under slaggen, hvilket peger på, at det sandsynligvis har været en smelteovn. Stenlægninger forneden i den ene side og murstenskærver nederst i den anden taler for, at den er blevet vedligeholdt over tid.
Det er sjældent, at man i Danmark finder så velbevarede murstensmelteovne. Fundet er med til at give vigtig information om import af metal og bearbejdning af det i middelalderens København.
Der er taget prøver af mørtel, slaggen og jorden under slaggen og hjemtaget mursten fra den, som kan give yderligere svar på datering og anvendelse.