Spændende fund fra Gammel Torv
Et knudepunkt i København før Absalons tid
Området mellem Frederiksberggade og Gammeltorv har været et centralt knudepunkt i byen siden tidlig middelalder i 1000- og 1100-tallet. Her mødtes en østlig vej med en vej fra nord, og samlet løb de ned mod stranden (Gammel Strand) i syd til de både, som fragtede varer og mennesker over Øresund.
Undersøgelser har vist, at bebyggelsen i den ældste by voksede frem allerede i 1000-tallet. Omkring 1100 er der på dette sted gravet en voldgrav rundt om et område, som kan have indeholdt en storgård, styret af den, som havde magten i byen. Det er mere end 50 år inden Biskop Absalon, som ifølge traditionen var Københavns grundlægger, kom til byen.
Den hestesko-formede voldgrav
Den arkæologiske udgravning på Gammeltorv har afdækket en lille del af et hesteskoformet voldanlæg, der har omkranset et areal på ca. 2 ha mellem Gammeltorv, Vestergade og Mikkel Bryggers Gade.
Voldgraven har været 6 m. bred og 1,5 m. dyb. For at kunne holde vand i det skrånende terræn har den været opdelt i adskillige bassiner. Bassinerne er dog hurtigt blevet mudret til, og om vinteren frøs vandet ofte til is. Mellem bassinerne her på Gammeltorv har det gået en vej ind til voldanlægget – en vej, der er forløber til middelalderens Store Clemensstræde.
Benskøjter, vævevægte og en jagtfalk
Undersøgelsen har hidtil givet en række fund og prøver fra voldgraven, der fortæller om menneskers hverdag og virke i byens tidligste historie, men også om eliten. Foruden østersøkeramik, knogler og kværnstenen, der vidner om hushold og madlavning, er der også indsamlet bennåle og vævevægte, blylod, pors og humle (til ølbrygning) og benskøjter. Skøjterne er lavet af mellemfods-benet fra hest, og har været surret fast om foden med en rem. For at bevæge sig fremad, stagede man sig vej over isen på voldgraven med en pigkæp.
Fra voldgraven er der også indsamlet en helt særlig slibesten med indridsede figurer på begge sider. På den ene side er der en rytter med lanse, på den anden side en jagtfalk. Kompositionen minder om en jagtscene, hvor motiverne afspejler den aristokratisk elite, lig samtidige afbildninger fra Bayeuxtapetet i Frankrig (ca. 1070 e.Kr.) og den danske konge Knud den Helliges segl (1085).
Københavns Museum udfører sidste etape af den arkæologiske undersøgelse fra december 2023 til september 2024.