Seminar om ”Naturfag på museer og beslægtede institutioner”

Københavns Museum inviterer til seminar med fokus på museer og beslægtede institutioners rolle og potentiale i relation til naturfagsundervisning og -formidling.

Dato: tirsdag den 28. november kl. 9-16 (morgenmad og registrering fra kl. 8.15)

Sted: Københavns Rådhus, Hovedkassen (stueetagen indgang fra hovedindgangen og til venstre), Rådhuspladsen 1, 1599 Københavns V

Deltagere: Skoler, lærer- og pædagoguddannelser samt øvrige uddannelsessteder, museer og lignende institutioner med interesse for naturfagsundervisning og -formidling

Tilmelding: Sker ved henvendelse til Mia Toftdal på zb6r@kk.dk inden den 15. november 2023. Der er begrænsede antal pladser, så det er ”først til mølle”. Tilmelding er bindende.

Pris: Deltagelse i seminaret er 350 kr. pr. person, som er inkl. morgenbrød, let frokost, eftermiddagskage samt kaffe, te og vand under hele seminaret

Betaling: Du modtager en instruktion angående betaling pr. mail

Program

08.15-09.00: Morgenmad, kaffe og registrering
09.00-09.10: Velkommen og dagens program
09.10-09.40:Samarbejde om undervisningsudvikling - når de gode intentioner møder virkeligheden v/ Majken M. Svendsen og Suzie Auener, evalueringskonsulenter NEUC og Marie Søborg  Andersson, underviser Københavns Museum samt Jesper Pedersen, naturfagslærer tidl. Heibergskolen
09.45-10.15:

Når målgruppen sætter aftryk v/ Kamma Lauridsen, formidlingsmedarbejder Science Museerne

10.20-10.50:

ROPEWALK og KlimaMatch v/ Adam Jon Kronegh, arkivar og faglig projektleder Rigsarkivet og Sonja Winckelmann Thomsen, interaktiv designer

10.50-11.20:Kaffepause og networking
11.20-11.50:VOYAGER – fra grundskole til erhvervsvalg v/ Troels Riknagel, kulturformidler NaturKulturVarde – En del af Vardemuseerne
11.55-12.25:Hvor stor er afstanden fra projekt til drift? v/ Thomas Ziegler Larsen, leder Naturcenter Amager Strand
12.25-13.10:Frokost og networking
13.10-13.40:Sold og Slem med MSJ v/ Asbjørn Holm, Arne Reggelsen og Lars Nielsen, museumsformidlere Museum Sønderjylland
13.45-14.15:Next Generation Lab - demokratisering af videnskab og kulturarv med citizen science v/ Christine Albertine Holm Deletaille, evalueringskonsulent og Marie Rathcke Lillemark, biolog og projektleder, Statens Naturhistoriske Museum – Københavns Universitet samt Luise Ørsted Brandt, arkæolog og forskningsleder, Globe Institute – Københavns Universitet
14.15-14.45:Kaffepause og networking
14.45-15.15:Byg Din Egen Månebase v/ Tina Ibsen, astrofysiker og Pia Maria Lie, projektleder
15.20-15.50:Skoletjenesten i eksterne læringsmiljøer v/ Lars Volf Jensen, pædagogisk udviklingskonsulent, Skoletjenesten
15.50-16.00:

Afrunding og tak for i dag

Abstracts

Samarbejde om undervisningsudvikling - når de gode intentioner møder virkeligheden

Majken M. Svendsen og Suzie Auener, evalueringskonsulenter NEUC og Marie Søborg Andersson, underviser Københavns Museum samt Jesper Pedersen, naturfagslærer tidl. Heibergskolen

Eksterne læringsmiljøer står ofte overfor at skulle realisere et projekt, som har til formål at udvikle et undervisningsforløb. I den forbindelse er der typisk formuleret en hensigt om, at man vil indgå i et tæt samarbejde med lærere om fx at udvikle, afprøve og videreudvikle det pågældende forløb for herigennem at sikre forløbets kvalitet og relevans, så det imødekommer det, der efterspørges ‘derude’.

Københavns Museum har mange års erfaring med at arbejde procesorienteret og inddragende i udvikling af undervisningsforløb, og har med projektet ‘Arkæologi & Naturvidenskab. Naturfag på det kulturhistoriske museum’ haft som erklæret mål at fortsætte dette - nu med større fagligt fokus på naturvidenskaben. Ambition er bl.a., at udvikling, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb sker i samarbejde med naturfagslærere fra to skoler, hvor samarbejdsformen som udgangspunkt tænkes som et ligeværdigt partnerskab. I dette oplæg tager vi deltagerne med på den samarbejdsrejse, som har foldet sig ud i projektet.

Naturfagenes evaluerings- og udviklingscenter (NEUC) har som projektets evaluator bl.a. haft til opgave via procesevaluering at følge op på, hvordan museets antagelser og idealer for samarbejdskultur, -processer og inddragelse møder virkeligheden i det konkrete projekt. Det er primært resultaterne fra denne procesevaluering, som danner afsæt for oplægget. Deltagerne får indblik i hvilke muligheder og barrierer, der kan være forbundet med at udvikle undervisningsforløb i et samarbejde ml. lærere og et eksternt læringsmiljø.

https://cphmuseum.kk.dk/om-museet/forsknings-og-formidlingsprojekter/naturfag-paa-det-kulturhistoriske-museum

Når målgruppen sætter aftryk

Kamma Lauridsen, formidlingsmedarbejder Science Museerne

Som science museum ønsker vi at formidle naturvidenskab i øjenhøjde, at arbejde med aktuelle temaer og tilrettelægge formidlingen ud fra et formål om at ruste deltageren til at kunne handle og tage beslutninger på oplyst grundlag. Netop museumsrummet har både fysisk og i udvidet forstand et stort potentiale som ramme for at arbejde med naturfaglige temaer i et bredt perspektiv. Men for at udnytte dette potentiale skal vi ramme målgruppen.

Science Museerne har igennem 3,5 år deltaget i et udviklings- og forskningsprojekt, Giv De Unge Ordet, som havde til formål at nytænke forskningskommunikation om mental sundhed, data og teknologibrug. Ambitionen var at skabe interaktive kommunikationsprodukter i samarbejde med unge.

De unge (grundskole- og gymnasieelever), vi har samarbejdet med, har haft en vigtig rolle enten som reelle medskabere eller som sparrings- og samarbejdspartnere. Selvom det ikke er nyt for os som museum at inddrage målgruppen, når vi udvikler fx udstillinger og formidlingstilbud, har arbejdet i projektet givet væsentlige erfaringer om brugerinddragelse og udviklingsprocesser. Målgruppen skal reelt til orde og præge det vi laver, selvom det er en helt anden grad af forpligtende samarbejde at invitere de unge stemmer ind på de præmisser. Det er langt mere besværligt, men giver større udbytte både for museet og dets brugere.

Oplægget vil med afsæt i projektet have fokus på, hvordan vi har arbejdet med forskellige grader af deltagelse, hvilke fordele og udfordringer vi har mødt samt hvilken betydning det har haft for vores måde at arbejde på fremadrettet.

Om projektet - GIV DE UNGE ORDET https://givdeungeordet.dk/om-projektet/

ROPEWALK og KlimaMatch

Adam Jon Kronegh, arkivar og faglig projektleder Rigsarkivet og Sonja Winckelmann Thomsen, interaktiv designer

Rigsarkivet og DMI samarbejder om projektet ROPEWALK, som har til formål at gøre historiske observationer af vejret til søs, tilgængelige for nutidens klimaforskning. Optegnelserne kommer fra logbøger ført af skippere og styrmænd på danske skibe gennem flere århundreder, helt tilbage til 1675, på rejser verden over. Optegnelserne bliver til unikke datasæt, der skal bruges i nutidens klimamodeller. Der eksisterer ikke sammenlignelige vejrobservationer fra andre kendte kilder fra den tid, og de historiske vejrobservationer er aldrig anvendt før, og kan således give en langt bedre forståelse af fortidens vejr og fremtidens klimaændringer.

Parallelt med ROPEWALK kører projektet KlimaMatch som giver skoleelever i hele landet mulighed for at lære om Danmark som søfartsnation, forstå vejrforhold på søen - vind og havstrømme, jordens koordinater - samtidig med, at de deltager i en storstilet konkurrence på landsplan og battler mod andre skoler. KlimaMatch er bygget op som en blanding af citizen science og et dynamisk multiplayerspil med point, levels og fakta-quizzer, hvor elevernes evne til at definere en position med længde- og breddegrader, forstå vejrforhold, læse en logbog og viden om skibsfart, er det, der giver point. Drivkraften i KlimaMatch er både spilelementet og det, at man er med til at give sin støtte til klimaforskningen ved at afskrive data fra originale skibslogbøger - data, der reelt kan bruges i beregningen af fremtiden vejr. Og ikke mindst bidrager eleverne aktivt til klimaforskningen.

https://www.rigsarkivet.dk/om-os/samarbejder-og-projekter/ropewalk-fortidens-vejr-er-fremtidens-klimadata/

VOYAGER – Fra grundskole til erhvervsvalg

Troels Riknagel, kulturformidler NaturKulturVarde – En del af Vardemuseerne

Ved at kombinere elementer fra naturvidenskaben, det historiefaglige og det praksisnære, bringer VOYAGER undervisningen derud, hvor naturvidenskaben kommer til live for øjnene af eleverne. Her kan de få virkeligheden under neglene og opleve, at tværfaglighed i den grad giver mening. Med et VOYAGER-forløb får eleverne et inspirerende indblik i science-fagenes anvendelighed og deres kobling til alt omkring os – fx det vi skriver i historiebøgerne og diskuterer i samfundsfag.

I projekt VOYAGER er den praksis- og virkelighedsnære formidling i fokus. Målet er at skabe engagerende og vedkommende undervisning for elever i udskolingen og på ungdomsuddannelser, der vækker en nysgerrighed for naturfag. I et samarbejde mellem grundskoler, ungdomsuddannelser og kulturinstitutioner er der skabt tværfaglige undervisningsforløb, der belyser et emne med vinkler fra både naturvidenskaben og de humanistiske fag. VOYAGER udfordrer ikke kun elevernes syn på tværfaglighed, men også deres lærere og de formidlere og medarbejdere, der arbejder på landets kulturinstitutioner. Det handler ikke om, at alle skal kunne undervise i og formidle nye fagområder i dybden, men blot have øje for, hvor andre fag med fordel kan inddrages for at give nye dimensioner til nye og eksisterende formidlingstilbud og udstillinger.

I dag er VOYAGER-tanken blevet en indgroet del af Vardemuseerne arbejde med formidling og det er naturligt at inddrage naturvidenskab i kulturformidlingen og omvendt.

www.voyagerscience.dk

Hvor stor er afstanden fra projekt til drift?

Thomas Ziegler Larsen, leder Naturcenter Amager Strand

Dette oplæg udforsker organiseringen af en undervisningsafdeling i et eksternt læringsmiljø. Naturcenter Amager Strand tilbyder undervisning og formidling til både dagtilbud, skoler og børnefamilier. Undervisningen og formidlingen er centreret omkring strandens natur og trækker på de uforudsigelige forhold, som naturen præsenterer.

På Naturcenter Amager Strand er det ofte gennem eksternt finansierede projekter, at vi udvikler undervisning og formidling. Vi starter dog ikke projekter op, hvis ikke det er med henblik på forankring i basisdriften. Det betyder ikke kun noget i forhold til hvilke projekter, vi går ind i, men betyder mindst lige så meget i forhold til den udvikling, formidling og undervisning, der sker i projektet.

Dette oplæg undersøger, hvordan organiseringen af Naturcenter Amager Strand bidrager til at skabe synergi mellem vores forskellige aktiviteter: naturfagsundervisning til skoler, natur- og scienceaktiviteter til dagtilbud og naturformidling til den brede befolkning. Det analyserer samarbejdet mellem undervisning og formidling, skaleringsmuligheder samt hvor tæt på driften et udviklingsprojekt kan være – og hvilken betydning det har for organiseringen.

https://naturcenteramagerstrand.kk.dk/

Sold og Slem med MSJ

Asbjørn Holm, Arne Reggelsen og Lars Nielsen, museumsformidlere Museum Sønderjylland

Bevaringscenter Sønderjylland, som er en del af Museum Sønderjylland, blev indviet i november 2021, og er et topmoderne museumsmagasin og konserveringscenter, der også huser undervisnings- og formidlingsfaciliteter i form af et udendørs læringslandskab og et innovativt indendørs laboratoriemiljø. Vi vil med oplægget dele vores overvejelser og erfaringer som undervisere i et eksternt læringsmiljø, og komme med eksempler på undervisningsforløb for elever i grundskolen.

Den grundlæggende ambition for undervisningen på Bevaringscenter Sønderjylland er at involvere elever i flere forskellige fagpersoners virke, og lade dem varetage opgaver, der kan øge forståelsen og bevidstheden om, hvad det indebærer at have et museum med 300.000 genstande med tilhørende konserveringsfaciliteter, magasiner og udstillinger. Eleverne skal i undervisningen forholde sig til vores fælles kulturarv og bidrage til arbejdet med for eksempel naturvidenskabelige metoder og praktisk arkæologi. Nogle af svarerne finder vi i fællesskab ved de udendørs soldestationer og andre finder vi i laboratoriet indenfor, hvor vi dykker ned i historien, og sammen finder svar på, hvorfor det er væsentligt og vigtigt at bevare kulturarven, og hvordan vi gør det.

https://msj.dk/bevaringscenter-soenderjylland/

Next Generation Lab – Demokratisering af Videnskab og Kulturarv med Citizen Science

Christine Albertine Holm Deletaille, evalueringskonsulent og Marie Rathcke Lillemark, biolog og projektleder, Statens Naturhistoriske Museum – Københavns Universitet samt Luise Ørsted Brandt, arkæolog og forskningsleder, Globe Institute – Københavns Universitet

I Next Generation Lab (NGL) får gymnasieelever mulighed for at udføre reel forskning, når de analyserer proteiner fra arkæologiske fund og skaber viden om forhistorien. I et tværfagligt heldagsforløb på Statens Naturhistoriske Museum kommer de helt tæt på forskningen og forskerne på Københavns Universitet.

NGL skriver sig ind i fagtraditionen borgerdrevet forskning (citizen science, CS): At inddrage borgere eller frivillige aktivt i forskningen. NGL befinder sig i det kollaborative hjørne idet, gymnasieelever er med til den indledende behandling og analyse af arkæologisk materiale; både i form af klargøring af prøverne til analyse vha. Zooarchaeology by Mass Spectrometry (ZooMS), og ved at notere deres observationer af det arkæologiske læders udformning og stand.

Videnskaben er på mange måder afgørende for vores demokrati, da det danner en fælles, faglig ramme, som diskussioner og tilhørende politikker udspringer fra. En manglende fælles ramme kan skabe kløft mellem borgere og på sigt medføre sprækker i vores demokratiske fundament. Her kan CS-projekter være med til at løfte en væsentlig opgave for vores demokrati og almene videnskabelige dannelse: Ved at invitere gymnasieelever helt tæt på videns skabelse, forskere, metoder og teknologier afmystificeres og forståeliggøres den videnskabelige praksis. Samtidig, ved at arbejde med originalt, arkæologisk materiale, oplever eleverne et hands-on møde med kulturarven, hvor de ikke kun er forbrugere af kulturarv, men også medskabere af viden om den. På baggrund af deres forskningsproces får de mulighed for at reflektere over, hvordan mennesket er historieskabt, men også at de selv er historieskabende.

https://forskning.snm.ku.dk/citizen-science/next-generation-lab/

Byg Din Egen Månebase

Tina Ibsen, astrofysiker og Pia Maria Lie, projektleder

Projekt Byg Din Egen Månebase er et eksemplarisk naturfagligt forløb til SFO’er, som er udviklet i samarbejde med pædagoger og SFO-ledere i Dragør Kommune. Formålet er at skabe motivation og interesse for naturfag blandt pædagoger og børn i SFO’erne.

Forløbet består af kreative værksteder, hvor børnene kan lave astronautmad, bygge månebiler og raketter og prøve at lave deres egne rumhjelme og spille månefodbold. Til hver aktivitet er knyttet et blended-learning materiale, der består af en film, hvor den danske astronaut Andreas Mogensen og astrofysiker Tina Ibsen fortæller om videnskaben bag de kreative aktiviteter. I tillæg til aktiviteterne er der skriftlige vejledninger og film, som klæder pædagogerne og børnene på til at komme i gang.

Pædagoger i SFO’er er ofte underprioriteret i projekter, der har fokus på at udvikle kompetencer og forløb med fokus på naturfag. Der findes næsten ingen materialer til pædagoger på SFO’er, som kan hjælpe dem i dette arbejde. Der er behov for idéer til forløb uden lang forberedelsestid, som kan klæde pædagogerne fagligt på.

Oplægget vil med udgangspunkt i evalueringen komme ind på, hvilke fordele og udfordringer der er ved:

  • at udvikle forløb i tæt samarbejde med pædagoger med udgangspunkt i deres praksis
  • at bruge Månen som narrativ ramme om det naturfaglige indhold
  • at designe et projekt, der er kan gennemføres uafhængigt af udefrakommende
  • at lave et forløb, der kan videreudvikles af den enkelte institution
  • at lave et forløb, der kan blive en tilbagevendende begivenhed
  • at forankre forløb på kommunernes læringsplatforme

https://www.dragoer.dk/maanebase

Skoletjenesten og eksterne læringsmiljøer

Lars Volf Jensen, pædagogisk udviklingskonsulent, Skoletjenesten

Hvorfor og hvordan kan vi arbejde med naturfagsdidaktik i eksterne læringsmiljøer? Hvordan udnytter vi bedst potentialerne ved at inddrage autentiske læringsmiljøer og videnspersoner, der kan understøtte elevernes lyst til at arbejde problembaseret både mono- og tværfagligt? Oplægget sætter fokus på arbejdet med at udvikle kvaliteten i eksterne læringsmiljøer generelt, og på hvordan de eksterne læringsmiljøer understøtter arbejdet med åben skole og udvikling af partnerskaber.

Skoletjenesten arbejder med at udvikle viden om god undervisning i eksterne læringsmiljøer, og derfor præsenteres det, hvordan man via Skoletjenestens eget site, finder gode undervisningstilbud, viden og værktøjer til at udvikle undervisningen i de eksterne læringsmiljøer, samt hvilke artikler og podcasts, der vil kunne være interessant i et naturfagligt perspektiv.

Endelig sættes der fokus på, hvordan Skoletjenesten arbejder med evaluering af undervisning og projekter i eksterne læringsmiljøer, herunder konkrete eksempler der kan tjene som inspiration for, hvordan man selv kan arbejde med udvikling af naturfagsdidaktik, evaluering og forankring i de eksterne læringsmiljøer.

https://www.skoletjenesten.dk/front