Københavns Museum søger flere konservatorstuderende

Museet har en stor opgave med konservering af genstande fra arkæologiske udgravninger i København. Dertil har vi andre konserverings- og bevaringsopgaver, vedr. forskellige materialer og metoder samt opgaver i forbindelse med klargøring til udstillinger.

Arbejdsområde
Stillingen dækker en bred vifte af opgaver indenfor bevaring, konservering og samlingsvaretagelse. Vi søger derfor flere studerende, der er i gang med en relevant konservatoruddannelse, og som har en interesse for tværfagligt konserveringsarbejde. I samarbejde med museets faste konservatorer, får du som studerende mulighed at håndtere diverse konserveringstekniske opgaver på tværs af materialer som arkæologiske genstande, grafik, maleri, skulptur og genstande fra museets samlinger. Du får også lov til at hjælpe med udstillingsopsætning, udstillingsforberedelser, udarbejdelse af tilstands- og konserveringsrapporter samt præventive tiltag som IPM og andre præventive opgaver.

Kvalifikationer 
Det er vigtigt at du som studerende kan og har lyst til at arbejde på tværs af konservatorfaget med en bred variation af genstandstyper og opgaver, inden for både præventiv og aktiv konservering. Udover konservering kommer du til at skulle udarbejde rapporter og understøtte museets bæredygtighedsprojekter.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til museets genstandsregistreringssystem, SARA, mikroskopi og har et B-kørekort til almindelig personbil.  

Du vil blive organisatorisk placeret i samlingsafdelingen på Københavns Museum, men vi lægger i arbejdet vægt på tværgående aktiviteter og samarbejder både mellem afdelingerne på Københavns Museum samt på de øvrige institutioner under Kunst og Historie.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.  

Arbejdstiden er otte timer ugentligt, en gang om ugen, med ansættelse pr. 1. november 2024 eller snarest derefter.

Arbejdsstedet er primært på museets magasin i Høje Taastrup, som er et fællesmagasin for institutionerne Københavns Museum, Thorvaldsens Museum og Københavns Stadsarkiv (Kunst og Historie i Kultur- og Fritidsforvaltningen), men arbejdet kan også foregå på andre eksterne lokationer i København.

Mere information
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til samlingsleder Jane Jark Clausen på 2688 0774, e-mail janejj@kk.dk eller konservator Sonia Jacques på 5163 7185, e-mail kf19@kk.dk.

Søg via linket på denne side hos Københavns Kommune senest tirsdag den 1. oktober 2024
Vi afholder samtaler i uge 41.

Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen er Danmarks største kulturforvaltning. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra idræt, kultur og borgerservice til huslejenævn, folkeregister, vielser og afvikling af valg og folkeafstemninger. I Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for kultur- og fritidslivet i København – og i samarbejde med københavnerne at skabe en by, der lever og udvikler sig. Vi er en politisk ledet organisation og har til opgave at understøtte og udleve politiske beslutninger. Alt sammen med det overordnede formål at give københavnerne et bedre kultur- og fritidsliv og være en åben og professionel indgang til Københavns Kommune.

Billede
Konservator i færd med at arbejde med et værk
Fotograf
Københavns Museum