København og historien - Nyt, stort bogværk om hovedstaden

København fra 12.000 f.v.t. til 2020 kan lyde som en stor mundfuld, men er her skarpt serveret i otte slanke bind, som både kan læses hver for sig og samlet. Læseren bliver taget med rundt fra arkæologiske bopladser over kristendom, guldalder og statsbankerot til nutidens metropol.

Fokus i de kronologisk opbyggede og gennemillustrerede bøger, som udkommer på Gads Forlag, er på indbyggerne og byens udvikling. Både når byen har åbnet sig mod omverdenen eller har gemt sig bag voldene. Forfatterne fortæller levende om Københavns historie med istid og bopladser, borge og bisper, kirker og kristendom, reformation og revolution, konger og tiggere, prægtige bygninger og fattige baggårde, krige og fred, handel og velstand, guldalder og omvæltning, rige og fattige, bankerot og fremgang, enevælde og demokrati, industrialisering og vidensby, boformer og forstæder samt metro og mangfoldighed.

København og historien - Før byen, 12.000 f.v.t. - 1000

Ved Niels Henrik Andreasen

En dramatisk rensdyrjagt ved Fuglebakken, oversvømmede stenalderbopladser ved kysten, prægtige ofringer og jernaldergårdliv i Vigerslev. Sporene efter forhistorisk liv ved København er ikke slettet. Snarere tværtimod. Der er masser af levn fra det område, hvor indbyggere senere slog sig ned og grundlagde København. Der er grave fra bronzealderen, og under byens tykke opfyldslag er der rester af bosættelser. På den måde er fortællingen om de 13.000 år før København fuld af kulturer og liv. Og det er samtidig historien om naturens kræfter og menneskers markante aftryk i landskabet.

København og historien - Byen bliver til, 1000 - 1200

Ved Hanna Dahlström

I ly af øer ved Øresunds kyst begyndte mennesker at slå sig ned ved København for ca. 1.000 år siden. På samme tid voksede kongeriget Danmark frem, og kristendommen vandt indpas. Den voksende befolkning i byerne og på landet krævede tættere kontakt mellem landsdelene, og håndværkere, bønder og fattige søgte til byerne. Her var der arbejde at få, varer skulle udbydes, og kirker skulle bygges. København fandt sin plads. Takket være de seneste årtiers udgravninger har arkæologer slået fast, at der var mennesker og handel i området allerede før år 1100. Handelspladsen ved kysten fik navnet Hafn og blev et knudepunkt for handlende og for kongens og kirkens mænd, som rejste mellem Sjælland og Skåne. Mange fandt en levevej i Hafn – det senere København. Og på kun 200 år gik København fra at være en lille havn til en spirende købstad og en tætbefolket, myldrende metropol.

København og historien - Kampen om byen, 1200 - 1550

Ved Vivi Lena Andersen

Kampen om magten udspillede sig på mange niveauer i middelalderens København. Fra interne kampe mellem byens utilfredse borgere og byherren til de nordtyske handelsbyer, hansestæderne, der med trusler, belejringer og krig forsøgte at holde byen i skak. Alligevel udviklede København sig til Skandinaviens største by og rigets hovedstad i begyndelsen af 1400-tallet. Men byen skiftede ofte hænder og ejer, når biskopper og konger kæmpede om magt, indflydelse og formue. Udviklingen kulminerede med reformationen i 1536, hvor protestanterne væltede den katolske kirke, og kong Christian 3. smedede politiske alliancer.

Byens historie handler også om de små og nære kampe. Om indbyggernes kamp for at holde sult, pest og skærsild på afstand. Og om deres kamp for mad, magelighed og retfærdighed. Fortællingen om de store og de små kampe i København ses gennem de seneste årtiers arkæologiske opdagelser.

København og historien - Kongens by, 1550 - 1700

Ved Rikke Simonsen

Fra forældet middelalderby med snørklede gader til den vigtigste købstad i landet. København var i rivende udvikling i årene 1550-1700. Kongerne værnede byen med mægtige volde, men mod vandet lå den åben for verden. Portrætter og porcelæn, kryddernelliker og kridtpiber, gafler og gobeliner fandt vej til hovedstaden. Det krævede havnepladser, og kongens krigsskibe behøvede håndværkere og søfolk, der havde brug for boliger. Det fik byen til at vokse.

Nu blev der skabt pragtbygninger og skønne pladser efter tidens idealer: Børsen, Rundetårn, Vor Frelser Kirke og Kongens Nytorv. Men ikke alt var smuk arkitektur og overdådige fester på slottene. Igen og igen hærgede pesten med gru og død, og svenskernes næsten to år lange belejring af byen mellem 1658 og 1660 kostede københavnerne dyrt. Fra 1660 kunne kongen til gengæld regere enevældigt fra sin trone.

København og historien - Med vold og magt, 1700 - 1850

Ved Peter Wessel Hansen

I 1700-tallet var København en by med storslåede slotte og smukke spir. Med privilegier og parykker og med magt og monopoler. Den enevældige konges by tiltrak rige, fattige og lykkeriddere, der drømte om bedre tider. For i hovedstaden kunne indbyggerne tjene formuer og bryde den snærende hakkeorden, hvor de fleste gik i forældrenes fodspor. Men bag byens porte, i snævre stræder og stinkende slum, døjede tusinder med sult og sygdom.

Pest, krig og brand hærgede København i flere omgange. Alligevel oplevede indbyggerne i 1720-1801 den længste fredsperiode i danmarkshistorien. De flere og flere københavnere boede stort set alle inden for byens vældige volde. Pladsen blev trang. Samtidig forandrede københavnerne sig. De blev oplyste og troede og mente ikke det samme som før. Derfor mistede kongen langsomt grebet om befolkningen, og reformer, damp og demokrati pegede mod nye tider.

København og historien - Den grænseløse by, 1850 - 1920

Ved Jakob Ingemann Parby

Under gaslyset og elektricitetens mirakuløse stråler forvandlede københavnernes døgnrytme sig. Mange udlevede drømmen om storbyen, men menneskemylderet og de mange sanseindtryk gav også flossede nerver. København voksede i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet til firdobbelt størrelse, og industrialisering og markedskræfter forandrede radikalt både rige og fattiges liv. Voldene satte ikke længere grænser for byen, og hestetrukne og elektriske sporvogne forbandt centrum med nye kvarterer. I forstæderne voksede andre boligformer og fællesskaber frem, og de prægede hele metropolen.

Via de første hovedbanegårde kom provinsen og Europa til København og gav indtryk af en rigtig verdensstad. Det samme gjorde udstillinger af eksotiske varer og mennesker, mens hovedstaden fik sin første ghetto, og en lille Chinatown opstod i skyggen af et nyt rådhus.

København og historien - Livet i husene, 1920 - 1980

Ved Kirsten Benn Lykkebo

Parcelhuse erstattede marker, asfalterede veje kom til, og arbejdspladser flyttede langt væk fra Københavns gamle middelalderkerne. Fra 1920 til 1980 ændrede København og landet ved hovedstaden udseende. Men ikke kun hovedstadens ydre forandrede sig. Boligerne blev bedre: fra retirader i baggården til badeværelser med rindende vand og fra mørke og fugtige etværelseslejligheder til større boliger med lys og værelser til børnene.

Omverdenen satte sit præg på København med finanskrise i 1930’erne, højkonjunktur efter Anden Verdenskrig og krise i 1970’erne. Men også det nære spillede ind. Fingerplanen fra 1947 bandt transport, boliger og arbejde sammen, og mange familier skiftede lejligheden i storbyen ud med hus og have i forstæderne. I 1980 var der fire gange så mange københavnere over 65 år som i 1920. Blandt andet derfor havde byens økonomiske krise bidt sig fast, da 1970’erne blev til 1980’erne.

København og historien - Byen rejser sig igen, 1980 - 2020

Ved Anders Møller

Affolkning, øde landskaber, pølsevogne og køer af arbejdsløse er skiftet ud med vækst, boligbobler, madmarkeder og børnefamilier. I de seneste årtier har København rejst sig. I fattigfirserne var byen nedslidt

og gældsplaget, i 1990’erne på randen af bankerot, men i 00’erne blomstrede den op med moderne metro og hotte havnebade. Og den rivende udvikling er fortsat med flere kraner og flere københavnere. Byen har fået nye farver og mere byliv, og den eftertragtede metropol høster international hæder og opmærksomhed.

Det moderne København er fortællingen om nedgang og opgang, om en by over og under jorden og om hovedstaden som vidensby og talentmagnet. Om københavnere mod borgmestre og byfornyelser, om bz’ere og bydelsforsøg, om caféstole og cykelstier. Og så er det historien om smage og Sojakagen på Islands Brygge og om mangfoldighed og menneskemylder.