Arkæologisk nytårskur på Københavns Museum
Kom og hør om Københavns Museums mest spændende udgravninger i 2022. Over 60 steder i København og Frederiksberg rykkede arkæologerne ud til. Her til nytårskuren har arkæologerne udvalgt nogle af de bedste, og der bliver lejlighed til at hilse på både udgraverne og kigge nærmere på nogle af de mange fund, der blev indsamlet. Du kan bl.a. høre om de overraskende fund fra en nedlagt 1800-tals kirkegård i Hollænderdybet på Amager.
Treenigheden fra Amaliegade ca. 1700.
Fotograf
Københavns Museum
Vi kommer forbi en mindre, men fundrig opgave på Rådhuspladsen, som bragte os næsten 1000 år tilbage i tiden. Se også et væld af fund fra Amaliegade i form af kridtpiber, fint kinesisk porcelæn, rustikt lertøj og meget andet fra 1600- og 1700-tallets husholdninger.
Udgravning på Rådhuspladsen under Dragespringvandet.
Fotograf
Københavns Museum