Debat: Hvem ejer byen?

Hvem har egentlig retten til at sætte sit aftryk på København? Og hvad sker der, når det uautoriserede rykker fra byens mure ind på museet?

Med afsæt i særudstillingen HVA’ HAR DU TRAVLT FOR? inviterer Københavns Museum til en debat om street art, fotografi, byudvikling og de steder i byen, der lever lidt på kanten af det mere friserede og planlagte København.

3 skarpe stemmer

I panelet møder du samler og gallerist Jens-Peter Brask, journalist og arkitekturanmelder Holger Dahl samt fotograf Christopher Egeberg ”Flip”. Samtalen modereres af historiker Trine Halle fra Københavns Museum.

Udgangspunktet for debatten

I flere år har fotografen Flip dokumenteret SPYO’s spor gennem København. Undervejs er blikket i stigende grad blevet rettet mod selve byen: forladte industrikvarterer, byggefelter, byens yderkanter og de mærkelige mellemrum mellem det København, der var, og det København, der er ved at opstå.
Fotografierne udgør rygraden i udstillingen HVA’ HAR DU TRAVLT FOR? og danner samtidig udgangspunkt for debatten. Hvad mister vi, når de uplanlagte steder forsvinder? Hvilken rolle spiller street art og alternative miljøer i en by, der bliver stadig mere planlagt og dyr at leve i? Og hvad betyder det, når et museum vælger at dokumentere og formidle et kunstnerisk udtryk, der er skabt uden for de etablerede institutioner?

Forvent forskellige perspektiver, skarpe holdninger og forhåbentlig også lidt uenighed…

Hvor 

Salen på Københavns Museum, Stormgade 18, 1555 København V

Hvornår

Torsdag d. 5. november kl. 17.00-18.30

Pris

Voksen 75kr. /Under 18 år 30 kr. /Årskortholder 50 kr.
 

Kontakt

Københavns Museum

Stormgade 18

1555 København V
Del med