HuskMitNavn på museum
HuskMitNavn har lavet flere stedsbestemte værker til Københavns Museum. Værkerne centrerer sig omkring museets genstandsfelt, såsom historie, arkæologi, udstillinger og bygningens historie.
Museet har udviklet tre undervisningshæfter til værkerne. Hæfterne læner sig op af fagene billedkunst og dansk og tager eleverne igennem øvelser i billedanalyse, formsprog og sproglig forståelse. Opgavehæfterne henvender sig til 3.-6. klassetrin. Opgaverne er lavet specifikt til værkerne og kan således ikke løses uden et besøg til museet.
Forløbet afvikles på egen hånd, dvs. at der ikke følger en museumsunderviser med, når I booker forløbet. Det er vigtigt at I booker tid til forløbet via nedenstående link, så vi sikrer at der er plads til jer og vores øvrige gæster.
Forløbsbeskrivelse
Klassetrin: 3.-6.klasse - Fag: Dansk og Billedkunst - Varighed: ca. 1.5time
Sted: Københavns Museum, Stormgade 18, 1555 KBH V
Format: På egen hånd/Uden museumsunderviser.
Booking: Det er et krav at I booker tid til forløbet via nedenstående link. - Pris: GRATIS
Materialer: Udleveres ved ankomst eller kan downloades fra siden her.
Beskrivelse: Eleverne kan i grupper eller individuelt løse opgaverne i de tre opgavesæt.
- Vi foreslår, at man laver Opgavehæfte 1 - Billedanalyse hjemme på skolen som forberedelse til emnet og besøget.
- Ved ankomst til museet får I udleveret opgavehæfterne samt blyanter. Værkerne finder I i museets to kælderfløje, hvortil der er fri adgang.
- Opgavehæfte 2 indeholder tegneøvelser, mens Opgavehæfte 3 indeholder sproglige øvelser. Som lærer bestemmer I selv, om alle elever laver begge hæfter eller kun ét af hæfterne.
- Husk at aflevere blyanter tilbage ved afslutning.
- OBS! Lærer og elever skal færdes samlet rundet på museet. Eleverne må gerne fordele sig rundt til værkerne ved opgaveløsning, men læreren har hele tiden ansvaret for at holde opsyn med eleverne. Husk at tage hensyn til museets øvrige gæster.
Undervisningshæfter
Book tid til dit forløb her
Du kan se ledige tider og booke forløbet via linket nedenfor. Kan du ikke finde en tid der passer dig, er du altid velkommen til at kontakte os, så kan vi prøve at finde en tid.