Workshop i cyanotypi – skab billeder med sollys
Sammen med grafisk konservator og billedkunstner Sille Juline Høgly Petersen og grafisk konservator Sonia Maria Reindl Jacques bliver du introduceret til processen fra start til slut. Du arbejder med lysfølsom væske og solens stråler, som langsomt fremkalder dine motiver i karakteristiske blå nuancer.
Du kan eksperimentere med forskellige udtryk og materialer. Brug for eksempel planter, blade, fjer eller gamle negativer til at skabe personlige og grafiske billeder. Undervejs er der plads til fordybelse, nysgerrighed og leg med form og komposition.
Workshoppen er for alle, der er nysgerrige på fotografi og kreative processer – også hvis du ikke har prøvet det før. Alle materialer stilles til rådighed ved workshoppen.
Hvor
Københavns Museum, Stormgade 18, 1555 København V (workshoppen foregår i vores undervisningslokale)
Hvornår
Lørdag d. 6. juni kl. 13-16
Pris
295 kr.
Kontakt
Københavns Museum
Stormgade 18