Workshop: Byg dit eget kamera - camera obscura

Prøv fotografiets mest enkle form, når du bygger dit eget camera obscura og skaber stemningsfulde sort-hvide billeder uden brug af digitale løsninger.

Hvordan opstår et fotografi, når man skærer teknikken helt ind til benet? På denne workshop arbejder vi med camera obscura og oplever fotografiet i sin mest grundlæggende og sanselige form.

Sammen med grafisk konservator og billedkunstner Sille Juline Høgly Petersen og grafisk konservator Sonia Maria Reindl Jacques bygger du dit eget kamera – for eksempel af en dåse eller en papæske. Kameraet bruges direkte på gammeldags fotopapir, hvor lys og tid er afgørende elementer i processen.

Fototur og fremkaldelse
Når du har bygget dit kamera, tager du på en kort fototur i området omkring Københavns Museum og indfanger klassiske københavnermotiver. Herefter arbejder vi i mørkekammer, hvor billederne fremkaldes i fællesskab med underviserne.

Fotografier skabt med camera obscura rummer ofte uventede detaljer og poetiske forskydninger, som giver billederne et kunstnerisk og næsten drømmeagtigt udtryk. Workshoppen kræver ingen forudgående erfaring og henvender sig til alle med nysgerrighed på fotografi og analoge processer.

Workshoppen er for deltagere fra 16 år. Alle nødvendige materialer stilles til rådighed.

Hvornår
Lørdag d. 18. april 2026, kl. 12.30-16.30

Hvor
Københavns Museum, Stormgade 18, 1555 København V, i undervisningslokalet i kælderen

Sprog
Dansk

Pris 
450 kr.

Kontakt

Københavns Museum

Stormgade 18

1555 København V
Del med