Perlegraffiti-workshop med street art-duoen OEPS Crew
I denne workshop for både børn og voksne møder street artens grafiske univers perlernes enkle og farverige medie. Du får en introduktion til, hvordan perler kan meget mere end at være hyggelige småmotiver, for med perler kan man omsætte graffiti-æstetikkens former, bogstaver og farver til unikke mønstre.
Workshoppen passer til alle niveauer og kræver ingen forkundskaber, kun lyst til at eksperimentere med farver og design.
På 30-40 minutter kan man nå at lave 2-3 bogstaver, så overvej gerne hvad du vil skrive: Dit tag, dine initialer eller noget helt tredje…
Lav din egen lille plade eller gå sammen med vennerne om at lave et kæmpe værk. OEPS Crew hjælper med at forme bogstaver, lave skygger og effekter - til sidst stryges de færdige værker.
Aldersgruppe
Fra 7 år og opefter. Både børn og voksne skal have billet til workshoppen.
Hvor
Workshoppen afholdes i kælderen på Københavns Museum, Stormgade 18, 1555 København V
Hvornår
Lørdag den 13. februar 2027 kl. 11-13.30 Søndag den 14. februar 2027 kl. 11- 13.30
Pris
150 kr. inklusive entré til museet samme dag. Både børn og voksne skal have billet til workshoppen.
Kontakt
Københavns Museum
Stormgade 18