Månedens Fund i juli: Fortællinger i cement

Når man ser på de tunge blokke med billeder og skrift, kan man komme til at tænke på antikkens stenfriser med flotte dekorationer og beretninger om guder og heltes gerninger.

Det er dog nogle væsentligt mere jordnære beretninger der hér gengives, da blokkene er af cement og med aftryk af gamle aviser. 

Den ene af avissiderne kan bestemmes til at være fra Frederiksborg Amts Folkeblad fra den 15. juli 1938. I de gengivne sider kan man læse om en københavnsk feriedreng, der blev kvæstet efter fald fra et træ, diverse annoncer og man ville kunne løse ugens krydsord spejlvendt. De andre siders aviser er ukendte, men man kan bl.a. læse sektionen ”Litteratursiden”. En af siderne er fra den illustrerede presse og viser et billede af to drenge, der spiser en ”iskage til 25 øre”.

Du kan opleve Månedens fund gratis i hele juli i Salen på Københavns Museum i hele museets eller Café Spirrevippens åbningstid - hverdage kl. 8-17 - torsdage helt til kl. 20 og weekender kl. 9-17.

 

Kontakt

Københavns Museum

Stormgade 18

1555 København V
Del med