Månedens Fund i april - en legetøjssoldat i tin

Oplev Månedens Fund i salen på Københavns Museum.

Legetøjssoldat i tin 
Denne lille figur er en meget tidlig tinsoldat. Rytteren holder en sabel og er yderligere bevæbnet med en musket ved højre side. Der er spor af rød farve på hans uniformsjakke. Hestens hale er bundet op, som det var almindeligt at gøre på krigsheste.

Tinsoldaten er fundet i lossepladslag ved en arkæologisk forundersøgelse. Store dele af Frederiksstaden blev i 16- og 1700-tallet fyldet op med affald for at indvinde arealet til bebyggelse. Affaldet kom fra byens indbyggere og rummer alt fra latrinfyld til fine genstande som den lille figur. 

Månedens Fund finder du i Salen på Københavns Museum - der er gratis adgang til at se fundet i hele museets og caféens åbningstid.

Kontakt

Københavns Museum

Stormgade 18

1555 København V
Del med