Byvandring: Elsker du byens lyde?

Med udgangspunkt i bogen ’Lyden af Hovedstaden’ går vi på jagt efter historierne bag byens ikoniske lydlandskaber og københavnernes ambivalente forhold til byens lyd i årene 1800-1920.

Fra Gammel Strands skrålende skovserkoner til Rådhusklokkernes efterligning af nattevægternes vers. Fra Tivolis fyrværkeri og hvinende gæster i rutsjebanen til den berusende lyd af cykelklokker, fabriksfløjter og jernbanefeber. Undervejs kommer vi også ind på telefonens og telegrafens aftryk i byens rum. Vandringen starter på Gammel Strand og slutter på Rådhuspladsen. 

Omviser er museumsinspektør og seniorforsker Jakob Ingemann Parby, Københavns Museum.

Mødested: Gammel Strand ved statuen af Fiskerkonen.

Arrangementet er en del af Golden Days 2025

Kontakt

Københavns Museum, Mødested: Gammel Strand ved statuen af Fiskerkonen

Del med