Arkæologisk Værksted: Vi kigger på knogler i efterårsferien

Skeletterne rasler i Arkæologisk Værksted, når vi i efterårsferien sætter fokus på knogler og kranier. Vi går under huden på de dyr, der levede i København for ca. 300 år siden, når vi sammen kigger på dyreknogler fra arkæologiske udgravninger.

Kom ind og vær med til at undersøge de mange knogler, kranier, horn og tænder fra fortidens dyr. Måske kan du se forskel på knoglerne fra køer og heste, får, grise og fisk? Arrangementet er for børn i alle aldre i følgeskab med deres voksne.

Dato og tid: Der er åbent i Arkæologisk Værksted alle hverdage i efterårsferien (uge 42) fra mandag den 14. til og med fredag den 18. oktober. Alle dage kl. 10-12.

Pris: 100 kr. pr. pers. Børn under 18 år gratis. Entrébilletten til museet dækker adgangen til Arkæologisk Værksted. Billetter kan købes på forhånd i webshoppen, eller købes ved ankomst i billetsalget på Københavns Museum, Stormgade 18, 1550 København V. 

Sprog: Dansk 

Sted: Arkæologisk Værksted, Stormgade 20, 1550 København V (hjørnet af Stormgade og H. C. Andersens Boulevard)

Kontakt

Københavns Museum, Arkæologisk Værksted, Stormgade 20

Stormgade 18

1555 København V
Del med