Museets highlights
Billedkunstneren Agnes Slott-Møller (1862-1937) har skabt glasmosaikken til Overformynderiet i 1902. Midterst ses kunstneren selv med sine to døtre, Lykke Marie og Benedetta. De står omgivet af andre kvinder og børn som symboler på de umyndige i samfundet.
Rum: Hovedtrappen
Den slyngede ornamentik i vikingestil afslører, at denne såkaldte parerstang fra et sværd er fra 1000-tallet. Parerstangens funktion var at beskytte hånden på den, der holdt sværdet. Den er lavet af hjortetak. Den fornemme parerstang er et af beviserne for, at København allerede i midten af 1000-tallet var en by af en vis størrelse.
Rum: Slotsholmen
Man kan se på hugsporet fra et sværd på han kranie, at han har levet et voldsomt liv – måske har han været lejesoldat for kongen eller for en herremand. Han døde som ca. 35-årig og blev begravet engang i 1400-tallet på en nu nedlagt kirkegård ved Vestergade, ikke langt fra Rådhuspladsen. Arkæologerne, der fandt ham, kaldte ham krigeren.
Rum: Slotsholmen
På det sted, hvor Operaen i København ligger i dag, udgravede arkæologer et skibsvrag af en skude. Vraget er af egetræ, som blev fældet ca. 1420-25. Den er meget lig de skibe som vrede nordtyske handelsbyer sænkede for at blokere havnen i 1428. Det var bl.a. i protest mod den danske konge, Erik af Pommerns, Øresundstold, som købmændene skulle betale.
Rum: Dokøen
Denne kæmpe nøgle var bestemt ikke til pynt. Den er fra begyndelsen af 1700-tallet og blev brugt til at låse og åbne Vesterport med. Byens porte blev nemlig låst ved solnedgang og åbnet igen ved solopgang. Nørreport kunne dog hele natten åbnes for bl.a. barselskvinder og lægesøgende og var fra 1821 åben døgnet rundt.
Rum: Nørreport
En af Danmarks største filosoffer, Søren Kierkegaard, gav denne ring til sin forlovede Regine Olsen. Men han fik den retur, da han brød deres forlovelse i 1841. Sidenhen fik han sat diamanterne i et kors og udvidet ringen som han bar til sin død i 1855.
Rum: Det Kgl. Teater
Den grønmalede københavnerbænk er gået hen og er blevet et ikon. Den dag i dag ses den overalt i det Københavnske bybillede. Firmaet Ludvigsen & Hermann støbte i 1870 de såkaldte ”hanbænke”, der var forgængere til københavnerbænken. Se, hvilke farver, de har haft på museets københavnerbænk.
Rum: Brokvartererne
Denne cykeltype blev opfundet af danskeren Mikael Pedersen, mens produktionen af den kom til at foregå i den engelske by Dursley – heraf navnet. Modellen i træ viser, hvor stærk konstruktionen er. Selv i dag virker cyklen forbløffende moderne skønt den er fra 1897-1899.
Rum: Rådhuspladsen
Modellen viser to forskellige boliger omkring 1950. Den er lavet af Selskabet for Sundhedsplejen, som ville udbrede forståelsen for gode og sunde boliger. Slumboligen til venstre er fra omkring 1900. Statslånshuset til højre er fra 1950 og er et eksempel på et billigt typehus på maks. 85 m2 med både køkken, bad og toilet samt flere værelser til en familie.
Rum: Dronningegården
Få overblik over København: Den 6 meter lange og 4 meter brede ovale bymodel støbt i lys jesmonite viser de indre dele af København i dag i målestoksforholdet 1:750. Tryk på knapperne og kendte steder lyser op. Panoramaet omkring den viser hovedstadens skyline set fra toppen af Rundetårn.
Rum: Københavns panorama