Migration til storbyen

Museumsinspektør, Jakob Ingemann Parby, forsvarede i efteråret 2015 afhandlingen ”At blive… Migration og Identitet i København, ca. 1770-1830” ved Institut for Kultur og Identitet på Roskilde Universitet. Afhandlingen undersøger migrationsmønstre og kulturel diversitet i København omkring år 1800 med fokus på, hvordan den forandrede diskurs om fremmede, der udviklede sig i perioden, påvirkede forskellige grupper og individer med oprindelse udenfor rigets grænser. I afhandlingen bruges teori fra nutidens migrations- og identitetsforskning til at kaste nyt lys på de forskellige former for geografisk-rumlige og kulturelle identiteter, som kan spores i København efter indførelsen af Indfødsretten i 1776.

Afhandlingen er opbygget i 6 kapitler.

De første tre kapitler sætter rammen og gennemgår den københavnske migrations skala og sammensætning i forhold til udviklingen af nye diskurser og ny lovgivning på området. Ikke mindst Indfødsretten.

Derefter følger tre casestudier, der på hver deres måde belyser forskellige identitetsprocesser i migrationsprægede miljøer i perioden. Et kapitel afdækker forholdet mellem kosmopolitisme og etnisk identitet blandt byens storkøbmænd med udgangspunkt i den fra Bayern indvandrede Johann Ludvig Zinn og hans datter Louise (gift Thalbitzer). Et andet ser nærmere på transnationalisme og nationaliseringsprocesser blandt byens snedkersvende med udgangspunkt i snedkerlaugets skiltflytning i 1770. Afhandlingens sidste kapitel dekonstruerer den nostalgiske erindring om de såkaldte schweizerkonditorier og ser dem i stedet som en form for offentlighedslaboratorier for nye samværsformer, der blev udbredt over hele Europa gennem et forholdsvis avanceret system af netværksmigration fra især kantonen Graubünden. Konditorierne udviklede sig desuden til en slags zoner for forhandlingen af national identitet.

Læs Jakob Parbys afhandling på RUC's hjemmeside.