Oldtid og svenskelejr ved Brønshøj Vandtårn

For nylig har arkæologer fra Københavns Museum fundet spor fra både oldtiden og tiden omkring en svensk krigslejr fra midten af 1600-tallet

Fundene kom frem i forbindelse med anlægsarbejdet til et nyt spejderhus ved Brønshøj Vandtårn, hvor de arkæologiske undersøgelser i forbindelse med spejderhusbyggeriet nu er afsluttet og byggeriet kan fortsætte uden yderligere ophold.

“Fundene kan fortælle om tidligere tiders aktiviteter i området, længe før det blev til de nuværende villakvarterer. Ved udgravningen har vi nemlig fundet spor af både fortidsmenneskers aktiviteter for ca. 3.500 år siden omkring bakketoppen, men også langt yngre spor, der muligvis stammer fra aktiviteter fra den såkaldte ”svenskelejr”, der blev anlagt her i forbindelse med belejringen af København i 1658-60. Det kan give os mulighed for at studere lejren på nærmeste hold og komme med nogle helt friske ”spionefterretninger” om livet i svenskerlejren", udtaler arkæolog Alexander Banck, Københavns Museum, der har stået for udgravningerne på grunden.

Det er især to parallelle grøfter, der begejstrer arkæologerne. I mere end hundrede år har lokale såvel som fagfolk interesseret sig for Brønshøjs rolle som troppelejr under svenskernes belejring af København mellem 1658 og 1660, og nu har arkæologerne måske fundet spor, der kan sige noget lidt mere stedfast om lejrens placering, og om hvad der er foregået i lejren. ”Carlstad” hed lejren, og her boede den svenske konge Karl 10. Gustav under belejringen sammen med sin hær af soldater.

Gamle kort og løse fund af krigsudstyr fra folks villahaver har indtil nu været de eneste spor efter svenskernes aktiviteter, men den præcise udstrækning af lejren og dens befæstninger er aldrig blevet påvist. Det har været gjort gode forsøg på at placere Carlstad, men det er svært, når fæstningerne for længst er nedbrudte, og soldaternes barakker pakket sammen. Arkæologernes håb var derfor, at man kunne støde på spor efter volde eller andre spor fra lejren. Fundet af to smalle grøfter på området viste muligvis spor efter lejres beboere: nemlig stegepandefragmenter af glaseret keramik, en mønt, rideudstyr, metalgenstande og madlavningsaffald, der alt sammen tilhører årene omkring lejrens benyttelse.

 ”Det er virkeligt spændende at finde grøfter opfyldt med materiale fra netop den tid, lejren eksisterede for 360 år siden. Ikke mindst fordi de områder både før og efter lejrens tid ifølge kilderne har været marker. Det kan ikke udelukkes, at grøfterne er gravet tidligere, og fyldt op i forbindelse med svenskelejren, men det er også muligt, at grøfterne et etableret af svenskerne. Derfor håber vi at kunne sige noget mere om, hvilke aktiviteter der foregået i dette område – og dermed måske spionere lidt på livet i lejren - ved at analysere jorden fra grøfterne” fortsætter Alexander Banck.

Undersøgelserne kan dermed bidrage til en større viden om svenskerlejren Carlstads udbredelse og funktioner. ”Vi mangler endnu at placere befæstningerne omkring svenskerlejren, samt at forstå, hvordan disse var konstrueret. Samtidig kunne vi også godt tænke os at få et indblik i, hvor og hvordan soldaterne var indkvarteret. Var det nogle hårde år i kolde barakker, eller boede man i fine bygninger som nogle skriftlige kilder beretter om - og hvordan fik man tiden til at gå under sådan en flerårig belejring af København?” siger Alexander Banck.

Mens arbejdet med en ny etape i historien af bebyggelser på vandtårnsgrunden er i gang, arbejder arkæologerne videre på kontoret med at få analyseret fund og prøver, så vi kan få mest mulig ny viden om Brønshøjs historie.

Svenskelejren er langt fra den eneste, der har afsat spor på stedet. Undersøgelserne viser også spor fra oldtiden i Brønshøj.

“Det er ret sjældent, at vi finder spor af forhistorisk bebyggelse fra bronzealder og jernalder i København og omegn”, fortæller Alexander Banck. “Områdets forhistorie kan ses i små glimt ved en gåtur til oldtidshøjene ved Bellahøj, men tiden før de historiske kilders begyndelse kender vi meget lidt til. Da lokalhistorikere i starten af 1900-tallet begyndte at gå i dybden med byens fortid, var Brønshøj allerede en del af et større byggeboom. Der var dengang ikke samme muligheder og regler for arkæologiske undersøgelser, hvorfor en stor mængde information uden tvivl er blevet bortgravet ved anlæggelsen af de vidtstrakte villakvarterer. I dag er Brønshøj en tæt bebyggelse, og det betyder, at der generelt ikke er mange urørte kvadratmeter tilbage for arkæologer at stikke graveskeen i. Derfor har anlægsarbejdet ved vandtårnet givet en sjælden chance for at få et indblik i tidligere tiders aktiviteter på stedet.”

Oldtidshøjene ved Bellahøj er formentlig anlagt af bronzealderens mennesker, og Brønshøjs placering, højt hævet over de sydlige og østlige dele af København har også i den periode været et attraktivt sted at bo. Netop dét kan arkæologerne bekræfte med fundet af gruber, stolpehuller og hverdagsgenstande fra den periode. En stor del af fundene ses at stamme fra yngre bronzealder eller ældre jernalder, dvs. år 1700 f.kr – 1.f.kr. Nogle af fundene er dele af lerkar med mange huller i siden, der kan have fungeret på samme måde som et moderne dørslag, eller til fremstilling af ost. Nedgravningerne er desuden fyldt med brændte sten og trækul, som man mener har været brugt som en form for jordovn til madlavning. Så der viser sig altså her et billede af en beboelse, hvor bronzealdermennesker kan have haft deres hverdag.