Kaj Gottlob (1887-1976)

Kaj Gottlob var en af sin generations helt centrale arkitekter. Som ung professor på Kunstakademiet formede han flere kuld af senere toneangivende arkitekter, og som Kongelig Bygningsinspektør satte han stærke aftryk på tidens offentlige byggeri.

Han mestrede hele paletten – fra raffinerede møbler og interiører til store, tekniske vartegn som Knippelsbro og Langebro. Afsættet var nyklassicismen og den nordiske modernisme. Skolen ved Sundet og Svagbørnsskolen på Amager hører til periodens fineste eksempler på moderne institutionsbyggeri. Det samme gælder det elegante anlæg med auditorier og laboratorier i Universitetsparken på Østerbro. Også det markante kontordomicil Ørstedhus og Mindelunden i Ryvangen er Gottlobs værk. 

Gæst i studiet er Jens Bertelsen, arkitekt og forlægger

Dette afsnit er del af podcastserien ”Se op! Arkitekternes København”, som er gratis og produceret af Københavns Museum. Find afsnittet på Podbean, eller hvor du plejer at høre din lyd.

Gæst: Jens Bertelsen

Vært og tilrettelægger: Marius Hansteen

Producer: Ole Fugl Hørkilde

Redaktion: Camilla Haarby Hansen

Grafik: Jonas Lau Markussen

Musik: Bremer/McCoy

Image
Gæst Jens Bertelsen og vært Marius Hansteen
Photographer
Københavns Museum

Gå selv ud og se op!